INTERVIEWS

MODE | Modehuse henter inspiration i kunstens verden

Burberry har ladet sig inspirere af den britiske kunstner Henry Moore, der er kendt for sine store, organiske skulpturer i sten, bronze og marmor. Med den nye kollektion skriver Burberry sig ind i en lang tradition, hvor mode og kunst flirter med hinanden, fortæller eksperter i mode.

På hvide kashmirtrøjer i kabelstrik, som sidder asymmetrisk på kroppen. Nogle af dem så store, at de næsten er miniskørter. Råhvid er en af de mest toneangivende farver i den nyeste forårskollektion fra Burberrys kreative chef, Christopher Bailey, som blev vist frem under London Fashion Week i februar.

Farven er ingen tilfældighed. For Christopher Bailey henter inspiration hos den britiske kunstner Henry Moore (1898-1986), der blandt andet er kendt for sine store, stilrene skulpturer af mor og barn i hvid marmor, men også i andre naturmaterialer som bronze, sten og træ.

– Jeg har været fascineret af Henry Moore, så længe jeg kan huske. Hans arbejde har altid haft en stor indflydelse på mig, fortæller Christopher Bailey, der legede mellem nogle af skulpturerne som barn.

Ofte er Henry Moores skulpturer så store, at de står plantet på marker i det britiske landskab som moderne monumenter, mens får græsser rundt omkring dem. På den måde smelter naturen og skulpturerne sammen til et helt nyt slags landskab.

Burberrys hvide uldtrøjer er også en hyldest til skulpturernes samspil med omgivelserne, og det blev markeret med en grøn buskbom formet som et får i maxistørrelse ved indgangen til Makers House. Bygningen er en tidligere boghandel centralt i London, som egentlig skulle være revet ned for længst, men chefdesigner Christopher Bailey fik overtalt de kommunale myndigheder til at lade den stå, som den er – strippet for al inventar. Det gav plads til, at Burberry kunne afholde show i selskab med nogle af Henry Moores mindre, men stadigvæk imponerende skulpturer.

 

Foto: Getty Images og AOP

Arbejdsmandsblå og Yves Klein-blå

Chefdesigner Christopher Bailey har ikke kun hentet inspiration i kunstværkernes materialer, men også i Henry Moores eget arbejdstøj – en arbejdsjakke i samme blå nuance, som også var fast inventar på New York Times’ legendariske streetstyle- og cocktailparty-fotograf Bill Cunningham. Den blå farve gik igen på jakker, bukser og kapper til både herrer og kvinder.

Farven blå hitter også hos andre modehuse denne sommer. Céline bruger den såkaldte ‘Yves Klein-blå’, som er opkaldt efter den franske billedkunstner (1928-1962) af samme navn. Han tog patent på en helt særlig dybblå farve, som han altid brugte i sine værker – ofte kun den ene farve.

Foto: AOP og Getty Images

Står det til nogle af Danmarks førende modeeksperter er det langtfra en tilfældighed, at modehusene kigger mod kunstens verden denne sommer.

Lektor på Kunstakademiets Designskole i København Maria Mackinney-Valentin forklarer, at set i helikopterperspektiv spænder mode over det rent funktionelle, som populært kaldes ‘tøj’, til det mere kunstneriske som ‘mode’.

– Mode regnes generelt for at være kulturlivets beskidte lillesøster, som ikke altid bliver taget lige så alvorligt som andre dele af kulturlivet, fx billedkunst og litteratur. Men det sætter også mode i en særlig position, fordi den så kan tillade sig noget mere, siger Maria Mackinney-Valentin.

LÆS OGSÅ: MODE | Se haute couture af verdens 5 dygtigste designere

Hun peger på, at det tætte forhold mellem mode og kunst går tilbage til 1919, hvor den russiske ballet, Ballets Russes, besøgte modens hovedstad, Paris, for første gang – og fik stor indflydelse på modescenen, men også hele kulturlivet.

Den russiske ballets turné havde på det tidspunkt været i gang i hele to år – måske fordi truppen ikke ønskede at vende tilbage til de urolige tilstande i Rusland. Premieren i Rom i februar 1917 faldt på den samme aften som de voldsomme demonstrationer, der startede første del af Den Russiske Revolution, hvor zarstyret blev væltet. I Sankt Petersborg vendte militæret sig mod den upopulære zar Nikolaj 2., og et år efter var hele zarfamilien blevet likvideret. Rygterne om optøjerne førte til forvirring på premiereaftenen i den italienske hovedstad, fordi der var tvivl om, hvorvidt forestillingen skulle begynde med nationalhymnen som sædvanlig for at hylde zaren. Korpset valgte en anden melodi. Designeren bag balletdansernes farverige kostumer var Léon Bakst, der blev kendt for at gøre det eksotiske tøj folkeligt. Han brugte brokadestoffer, turbaner og draperede underdele.

Coco Chanel var en af pengemændene bag besøget i Paris. Hun var fascineret af balletkorpsets bevægelighed, fx i deres træningstøj med små løse skørter, som var i skarp kontrast til datidens stramme korsetter. Og hun blev ven med komponisten Igor Stravinskij, der skrev musikken til balletten ‘Le Sacre du printemps’. 

Foto: Getty Images og AOP

Væk fra snusfornuften

Også den franske designer Paul Poiret (1879-1944), der gik under navnet ‘Modekongen’, blev inspireret af balletdansernes eksotiske kostumer. Paul Poiret skabte kollektioner, som uden at blinke var taget fra de russiske kostumer på scenen. Han lod korsettet gå ned over hofterne, så kvindernes hofter og ben blev fremhævet fremfor barmen og taljen, som det hidtil havde været kotyme i den franske kvindemode. Paul Poiret begyndte at designe couturemode, og tøjet fik pludselig karakter af kunst på kroppen.

Senere, i 1976, fulgte den franske designer Yves Saint Laurent efter med sin Ballets Russes-kollektion. Også designeren Christian Lacroix var inspireret af balletkorpsets kostumer, ligesom Raf Simons i 2015 skabte en kollektion for Christian Dior i samme ånd.

Senest har Elie Saab vist kjoler inspireret af balletten ‘Giselle’ i Paris som en del af sin efterår-vinterkollektion for 2017.

– Kærlighedsforholdet mellem kunst og mode går langt tilbage fra Paul Poirets fascination af Ballets Russes og Elsa Schiaparellis samarbejde med Dalí i starten af det 20. århundrede til mere nutidige eksempler som den japanske kunstner Kusamas samarbejde med Louis Vuitton. Men mode rummer i sig selv også kunstneriske elementer, der er med til at skabe nye universer, skubbe til gængse normer inden for skønhed og status og tilbyde oplevelser af stor skønhed, siger modeekspert Maria Mackinney-Valentin.

LÆS OGSÅ: TENDENS | Crocs, glidecreme i håret og for store hættetrøjer – hvorfor er moden så grim?

Herhjemme er designeren Henrik Vibskov én af de designere, der også skaber kunstinstallationer til sine modeshows, men som indimellem også laver tøj og hatte, der er mere kunst end tøj til en tirsdag. Og den anerkendte danske kunstner Tal R lavede for år tilbage sit eget modebrand, Moonspoon Saloon, som også legede med de former og farver, som han bruger i sin kunst.

Både Henrik Vibskov og Tal R prøver med deres tøjkollektioner at trække os almindelige forbrugere væk fra de fornuftige indkøb til hverdagen.

– Den slags kunstneriske mode forsøger at trække os forbrugere væk for de snusfornuftige køb og over mod den anden banehalvdel. Dér, hvor moden handler om overraskelse, æstetik og eftertanke. Om at lege og opleve. Mode handler om kreativitet, og kreativitet kræver rum, tid og frihed. Det har kunstnere i modsætning til nutidens modedesignere, der er under et stort arbejdspres for at opnå gode salgstal og hele tiden komme med nye kollektioner, siger modeekspert og ph.d. i online modekommunikation Dorrit Bøilerehauge, der bl.a. rådgiver modefirmaer.

– Kunstnere skaber ofte deres værker med små ressourcer. Værker, der er dybe, og som er skabt i en lang proces. En proces, som er en refleksion over den tid, vi lever i. Og er det skabt med dygtighed, siger det ikke kun kunstneren noget, men har også et budskab til os, der kigger på, mener hun.

Foto: AOP og Getty Images

Lånt langsommelighed

Når Burberry lader sig inspirere af Henry Moore, låner modehuset sig til en dybde og langsommelighed, som de hurtige kollektioner ikke altid rummer i sig selv. Burberry var det første modehus til at lave ‘se nu – køb nu’-kollektioner og viste i London i februar sin anden kollektion, som bliver sat til salg med det samme.

– Men mode er noget helt særligt. Vi møder den bare ikke så ofte. Vi møder tøj. Og masser af det. I helt enorme mængder sender branchen varer ud til forbrugerne. Men det er forbrugere, som i stigende grad ikke går op i at købe nyt. Men måske hellere vil købe mindre og bedre. Og passe på miljøet. Også derfor vil de have noget særligt – med en unik historie. Dermed har Burberry og andre kunstinspirerede brands et relevant tilbud til os forbrugere. Også selv om vi måske ikke lige alle sammen kan se os selv i en sweater, der ligner et isbjerg i marmor. Og hvordan skal vi overhovedet få den ind under frakken? siger modeekspert Dorrit Bøilerehauge.

Men hun understreger, at det faktisk er helt ligegyldigt, om den skæve råhvide kashmirtrøje kan bruges under jakken:

– For den skal nok slå igennem alligevel. Enten som et drømmekøb for de udvalgte få, fordi andre brands kopierer Burberry, eller fordi vi kan skabe udtrykket selv ud fra den inspiration, som mode som kunst giver os på catwalken. 

LÆS OGSÅ: MODE | De kvindelige muser er i centrum i modebranchen

Læs mere om: