INTERVIEWS

Mød indehaveren af Holtes nye butik Fishing For Compliments

Holte har fået en ny tøjbutik, hvor lækkert design, god kvalitet og ikke mindst personlig service er i nem at få øje på. IN har mødt Anne-Sofie, der er ejer af butikken, der har fået navnet Fishing For Compliments

Der er gode nyheder til de shoppeglade nord for København. 'Fishing for Compliments' er navnet på en ny tøjbutik i Holte, der henvender sig til kvinder, der elsker mode og som gerne vil klædes på i tøj der passer både til deres krop og personlighed.

Bag butikken Fishing for Compliments står indehaveren Anne-Sofie Berg, der med en uddannelse indenfor design, business og branding samt en personlig passion for mode, altid har drømt om at åbne sin egen butik.

Se også: 10 bukser med vidde

På butikkens hjemmeside møder man som det første citatet - "Klæder skaber folk". Et citat, der stammer fra gamle dage, men som i følge Anne-Sofie Berg stadig gælder den dag i dag: "Jeg ved selv, hvad det betyder at føle sig velklædt, og ambitionen med min butik er netop, at folk skal gå derfra - velklædte", fortæller Anne-Sofie Berg på butikkens hjemmeside.

Nu er drømmen gået i opfyldelse, og vi har mødt Anne-Sofie til en lille snak om den nye butik, efterårets musthaves og historien bag butikkens særlige navn...

Læs også: Moderedaktørens sensommer-favoritter

Hvorfor har du valgt at åbne din egen butik?
Efter at have arbejdet flere år i modebranchen i flere år, fik jeg lyst til at åbne min egen forretning. Så da et af Nordsjællands bedste hjørner blev ledigt, slog jeg til!

Hvem henvender butikken sig til?
Stilen i butikken er klassisk, enkel og feminin og der er rig mulighed for at kombinere det fine med det rå. Jeg henvender mig til den stilbevidste kvinde, der har et indblik i, hvad der sker i modebilledet, men som gerne vil guides til tidens trends og tendenser efter sin krop og type.

Hvilke brands kan man shoppe i din nye butik?
Jeg har et mix af danske og udenlandske brands og fører bl.a. Day Birger et Mikkelsen, 2nd Day, Style Butler, Filippa K, Lala Berlin, forte_forte, Mauro Grifoni, ftc, By Zoe og Philippe Model.

Hvad er din drøm med butikken?
At få opbygget en stærk og loyal kundegruppe, der ved at de altid får en god service og bliver klædt lækkert på, når de shopper hos mig. Min drøm er at folk bliver ved med at komme igen, fordi de stoler på mig og sætter pris på den personlige service, som jeg går meget højt op i at yde.

Hvorfor har du valgt at kalde butikken for Fishing for Compliments?
Det kommer af det engelske udtryk, der anvendes, når komplimenterne måske ikke lige kommer helt af sig selv. Der skal en gang imellem fiskes lidt. Jeg vil både vejlede mine kunder kærligt men også ærligt. Så når du er blevet klædt på i min butik, skal komplimenterne nok komme helt af sig selv.

Hvad er dit bud på efterårets musthave?
Et par læderbukser, en cool chunky strik og helt klart noget med blonder. Style Butler har for eksempel lavet et par skindbukser med læder foran og stretch bagpå til en virkelig god pris. Og FTC's kashmir trøjer og blonder fra DAY er helt klart musthaves dette efterår.

.... Hvis du har lyst til at besøge 'Fishing for Compliments' kan du finde butikken her:

Fishing for Compliments
Holte Stationsvej 10
2940 Holte

Se billeder fra butikken i galleriet nedenfor.