INTERVIEWS

Q&A med smykkedesigner Charlotte Wendes

Smykkedesigner, Charlotte Wendes, kreerer personlige håndlavede smykker af samme navn - lær hende bedre at kende i vores Q&A

" Jeg elsker at være med til at forstærke personligheder og naturlig skønhed gennem mine smykker".

Hvorfor startede du som smykkedesigner? 
Jeg har altid skabt ting til mig selv, og på et tidspunkt havde jeg et billede af et par øreringe i mit hoved, som jeg ikke kunne finde nogen steder, så jeg besluttede at lave dem selv. De blev virkelig populære, og mange ville gerne købe dem. Derefter begyndte jeg at fremstille smykker. I dag er det blevet et kald for mig at skabe det helt rigtige smykke til den, som skal bære det.

Hvor finder du inspirationen til dine smykker? 
Der er ofte en inspirerende historie med, når jeg får en bestilling. Som fx en kvindelig advokat, der ønsker at udtrykke sig igennem smykket trods sine formelle omgivelser. Eller en kærlighedserklæring, som jeg altid varetager med ydmyghed, da hver kærlighedshistorie er unik. Når jeg hører om personen, der skal have smykket, kommer inspirationen helt af sig selv.

LÆS OGSÅ: HOT RAV | House of Amber by Louise Sigvardt

 
 

18 karat: guldringe, 24.000 kr, guldhalskæde 3400 kr, guldørering, 3400 kr. pr. stk. 
Fås online HER

Hvilken kvinde designer du til?
En kvinde, der udtrykker oprigtighed og ikke mindst personlighed. Hun ønsker, at smykket skal forstærke hendes personlighed og naturlige skønhed frem for at overstråle hende. 

Hvilke smykker går du selv med? 
Jeg har tre ringe, jeg altid bærer, som er symboler på min lille familie. To lillefingerringe – mine to døtre – som sidder sammen, og min vielsesring, som jeg også selv har lavet. 

Hvordan bliver dine smykker fremstillet? 
Vi fremstiller selv smykkerne i butikken og værkstedet. Det har jeg valgt, fordi jeg ønsker, at alle smykker skal have deres eget liv, og på denne måde bliver hvert smykke unikt. Jeg kan godt lave det samme design flere gange, men det vil altid have sit eget udtryk.

Se mere på wendes.dk