INTERVIEWS

Q&A med Sonja Richter

Til årets publikumspris SVEND14 var det Sonja Richter, der blev kåret til Årets Kvindelige Hovedrolle for sin rolle i Kvinden i Buret. IN fik en snak med hende, efter hun modtog prisen.

Hvordan føles det at have vundet prisen for Årets Kvindelige Hovedrolle?
Jeg bliver enormt glad, for det er bare utroligt rørende og overvældende. Især når man har prøvet at være nomineret så mange gange, som jeg har. Jeg ved ikke engang, hvor mange gange jeg har været nomineret efterhånden. Men når det så endelig sker, er det virkelig dejligt at få prisen - specielt fordi det er en publikumspris. Det varmer ekstra meget.

Havde du forventet, at du skulle stå med prisen lige nu?
Nej overhovedet ikke! På ingen måde. Jeg synes ikke, jeg vinder noget så tit. Det nævnte jeg også på scenen, og så påpegede værten Anders Breinholt, at han jo overrakte mig Kronprinsparrets Pris, men det var altså for 7 år siden!

Hvordan så din hverdag ud under optagelserne til filmen 'Kvinden i Buret'?
Den var virkelig travl. Jeg havde måske ikke så mange scener i filmen, men vi filmede langt flere scener, end dem vi endte med at bruge. Nogle dage mødte man op på settet og endte med ikke at filme alligevel. For eksempel var jeg en uge i Tyskland, hvor jeg slet ikke fik filmet noget, fordi solen ikke skinnede. Men min hverdag var uhyggelig travl. Når jeg ikke filmede, skulle jeg træne rigtig meget og spise noget helt bestemt. Jeg husker det som om, jeg løb rundt for at få livet til at hænge sammen.

Se også: Anmeldelse af Hundredefodsrejsen

Hvad fylder du så din hverdag med nu?
Lige nu læser jeg manuskripter som en gal. Jeg læser lige fra jeg står op og har spist morgenmad, til jeg ikke kan holde mig vågen mere. Ellers nyder jeg at komme lidt udenfor, og derfor går jeg ofte en tur midt på dagen og får rørt mig en smule.

Hvad holder du allermest af ved din hverdag?
Det er, at der egentlig ikke er ret meget hverdag over den. Jeg arbejder jo ikke det samme sted hver dag. Jeg skal altid et nyt sted hen for eksempel til Østtyskland, New Mexico, København eller Sverige. Jeg ved aldrig, hvor jeg ender, og hvem jeg skal være sammen med. Man skal kunne lide at have et liv, hvor man hele tiden er på opdagelse, for at kunne holde af det. Nogle gange længes jeg efter rutinen. Men jeg ved, jeg ikke ville kunne holde det ud ret længe. Jeg ville blive rastløs. Man længes jo altid efter det, man ikke har. Når de, der lever rutineprægede liv, har brug for, der sker noget nyt, så tager de ud og rejser. Jeg gør det modsatte, når jeg har brug for rutine og ro. Jeg tager hjem og nyder en struktureret hverdag og lidt tid for mig selv. Det giver mig lidt modvægt til al kaosset.

Læs mere om: