Annonce
SMART LIVING

10 ting du skal vide, inden du køber kunst på auktion

Er du glad for kunst, og kribler det i fingrene for at krybe til tasterne og byde på et værk på en auktion, der kan sætte gang i din samling? Kathrine Eriksen, der er kunstekspert hos Bruun Rasmussen, giver dig her 10 gode råd, som du kan tage med, inden du kaster dig over din første kunstauktion.

Aldrig har det været så populært at investere i kunst. Men hvad skal man være opmærksom på, når man køber kunst på en netauktion, hvad skal man holde øje med og hvordan gør man et helt særligt kunstkøb? Alt det, og meget mere, svarer Kathrine Eriksen, der er kunstekspert hos det danske auktionshus Bruun Rasmussen på lige her.

10 råd til dig, der vil gøre et godt kunstkøb på auktion

1. Hvad er den største forskel på at købe kunst på netauktion frem for gennem et galleri eller lignende?

- Som auktionskunde skal du holde af “jagten”, så der er meget et temperamentsspørgsmål. Hvor nogen foretrækker at købe kunst, der er udvalgt af en gallerist - og hvor priserne er mere eller mindre faste - elsker andre at gå på opdagelse. At handle på auktion indeholder altid en stor grad af uforudsigelighed, men så kan du til gengæld opbygge en helt unik samling af kunsthåndværk, klassisk design, samtidskunst og antikke figurer. Med et nysgerrigt øje og et åbent sind er mulighederne for at skabe meget personlige indretninger nærmest uendelige.

2. Hvordan gør man sig klar til sin første auktion?

- Det er selvfølgelig altid en god idé at sætte sig ind i tingene, inden du begynder at byde. Selvfølgelig både i forhold til den specifikke kunst, du har kastet din kærlighed på, men også de helt generelle købskonditioner. Eksempelvis tager vi som auktionshus et salgssalær, der lægges oveni hammerslaget, og det skal jo nødigt komme som en overraskelse, når først hammeren er faldet.

3. Hvordan byder man?

- For at byde med på en auktion, skal du først oprettes som kunde. Det tager ikke mere end et par minutter og kan nemt gøres via en guide på vores hjemmeside. Når du er registreret i vores system, er det bare om at gå i gang!

 

 

4. Hvad skal man især holde øje med, når man køber kunst på auktion?

- Vi opfordrer altid potentielle købere til enten at besøge os på vores eftersyn eller at rådføre sig hos os, inden budgivningen begynder. Det meste af den kunst, vi sælger, har et længere levet liv med sig i bagagen. Det er en del af charmen, at hvert værk gemmer på en historie, men hellere orientere sig på forhånd omkring stand end at blive skuffet over købet efterfølgende. 

5. Hvilke kunstnere er særligt oppe i tiden lige nu?

- Opmærksomheden omkring kvindelige kunstnere har sjældent været større end nu, hvor forsknings- og museumsmiljøerne genskriver kunsthistorien. Ikke overraskende oplever vi derfor en stigende interesse for kunst udført af vores bedste kvindelige kunstnere; både i den ældre kategori, men også inden for den klassiske modernisme og samtiden. Vi forsøger at honorere denne efterspørgsel - og måske endda give vores eget beskedne bidrag til debatten - og har derfor i år sat fokus på værker udført af kvinder.

6. Hvordan vil I sætte mere fokus på kvindelige kunstnere?

- Vi startede vores fokus på kvindelige kunstnere allerede i vinteren sidste år, hvor vi solgte et smukt portræt udført af Bertha Wegmann, der blev købt af Den Hirschsprungske samling. Med et hammerslag på over tre millioner kr., er det også den højeste pris nogensinde for et værk af en kvindelig kunstner solgt i Danmark. Det er naturligvis svært at gentage denne succes, men vi kan dog se, at priserne er begyndt at røre på sig. Hvor Rita Kernn-Larsen, Gerda Wegener, Sonja Ferlov Mancoba og Franciska Clausen efterhånden har fundet deres plads - internationalt og blandt et bredere kunstpublikum - står en lang række kunstnere, såsom Ellen Fischer, Kamma Salto, Olivia Holm Møller, Else Alfelt og Elisabeth Karlinsky stadig i skyggen af deres samtidige mandlige kollegaer. Vi holder i år løbende sær-auktioner, både online og på vores traditionelle auktioner, hvor vi naturligvis håber, at kunne få trukket de kvindelige kunstnere frem i lyset. Udover dette deltager vi også i årets Kulturnat til oktober - forhåbentlig med et bredt, smukt og repræsentativt udvalg. 

7. Hvorfor bliver kunstauktioner stadig mere og mere populære?

- Det sidste år har for os – som for stort set hele verden – været præget af stor uforudsigelighed. Jeg tror, at der er mange, som gennem nedlukningen har kedet sig en del, været bundet til hjemmet og brugt mange timer på at rydde op og sortere ud. Samtidig har privatforbruget været sat i stå, så vi har oplevet rigtig flotte og overraskende hammerslag på mange områder. 

- Det er også værd at tage med i betragtningerne, at vi ud fra et bæredygtigt synspunkt er en virksomhed, du roligt kan handle med. Vi beskæftiger os primært med genbrug. I en tid hvor miljøhensyn og grøn omstilling er kommet på dagsordenen - både politisk og privat - kan du med ren samvittighed købe din nye sofa eller gulvvase hos os.

8. Hvordan kan man gøre et helt særligt kunstkøb på auktion?

- Vores udbud spænder fra 1900-tallet og helt frem til i dag; fra J.F. Willumsen til Cathrine Raben Davidsen, og det er nemt at forelske sig i et specifikt værk eller kunstgenstand. Jeg tror, at man ofte fortryder det, man ikke købte, snarere end det man måske betalte lidt mere end forventet for. Måske det køb, man husker bedst og endda bliver gladest for, er det, hvor man fik kamp til stregen?

9. Skal man handle med hjertet eller hjernen?

- Jeg synes personligt, at kunst skal købes med hjertet. Det er uendelig svært at spå om markedets efterspørgsel på langt sigt, da tendenser kan være forbigående. Værdien kan i den optik forstås som den daglige glæde, du oplever ved at nyde et smukt kunstværk på din væg. Samtidig skal man naturligvis ikke underkende, at muligheden for rent økonomisk at gøre en god handel ligger latent i ethvert kunstkøb, for hvem ved, hvad fremtiden bringer?

10. Hvis du måtte give ét råd, angående køb af kunst på auktion, hvad skulle det så være?

- Det er bare at komme i gang; det er spændende, lærerigt og nemt – og ofte kan man erhverve fantastisk kunst inden for en fornuftig økonomisk ramme.

Om Bruun Rasmussen

Med et bredt sortiment indenfor kunst, design, interiør, smykker og ure har Bruun Rasmussen skabt det bedste udgangspunkt for at gøre et godt køb på en onlineauktion. Prisniveauet spænder bredt, så alle kan være med, og det er let at få et præcist indtryk af, hvad du byder på, for hver genstand er nøje vurderet af nogle af landets førende eksperter på området. På hjemmesiden kan du oprette en søgeagent og modtage en notifikation, hvis der er en særlig kunstner eller genstand, du er på udkig efter, ligesom du kan hjerte-markere emner, du vil holde øje med og følge på auktionen.

Læg dit næste bud på bruun-rasmussen.dk.