SMART LIVING

Parterapeutens klumme: 'Om mit anstrengte forhold til nærhed'

Har du også svært ved intime situationer? Så læs med, når parterapeut Katrine Axholm fortæller, hvordan hun selv lærte at sænke paraderne og give sig hen til nærheden

Jeg ved godt, at jeg har kogt en hel del suppe på den der nærheds-høne, men tag ikke fejl, det er i nærheden vi tanker op i vores parforhold. Det er (også) her vi mærker, at vi elsker hinanden, og her vi får bekræftet, hvorfor vi er sammen lige præcis vi to. Der hvor vi bliver set, forstået, og elsket for den vi er. Det er et vigtigt emne. Men spring af, hvis du er ved at være træt, for nu bliver det personligt.

Dengang jeg var ung og sprød og totalt i kontrol, havde jeg også en naturlig længsel efter at give mig hen og være intim, og være helt, helt tæt med min kæreste. Bare os to en hel aften. Ligesom jeg så det på film. Intens øjenkontakt, intim snak og dyb elskov…

Problemet var bare, at jeg ikke kunne holde ud at være i det nære. Jeg blev rastløs, jokede, var genert og kæk. Eller også fik jeg stablet en konflikt på benene. Faktisk var alle tricks brugbare, så længe jeg undgik at være i det helt tætte. Jeg kunne simpelthen ikke rumme det.

LÆS OGSÅ: Få succes med de ændringer du ønsker i livet

Når jeg kigger tilbage, kan jeg se, at jeg var hamrende usikker. At være i nærhed betød for mig at være følelsesmæssigt nøgen, og dét skulle jeg edder-spark-danse-mig ikke risikere. Det var alt for farligt. Jeg havde en forestilling om, at jeg kun blev elsket, når jeg var klog og smuk og sjov og stærk og havde styr på alting. Sådan var jeg jo ikke kun bare. Jeg var også usikker, jaloux og bange for ikke at være god nok. For ikke at blive forstået og måske endda at blive forladt.

Så jeg skulle holde facaden, og det er svært, for en af forudsætningerne for at kunne være i nærhed, er netop, at der ikke er nogen facade. Der er kun dig og mig.

Det interessante var, at jeg opdagede, at når jeg begyndte at holde mere af mig selv, og synes jeg var ok som jeg var, også når jeg havde de såkaldte "negative" følelser, så blev det lettere for mig at være i det helt nære. Jeg behøvede ikke spille sej og ovenpå, jeg kunne også putte mig ind til ham og være lille og bange og usikker. Det var faktisk ofte dér, hvor jeg blottede mig og viste hvem jeg var, at jeg selv kunne skabe den nærhed. Det vidste jeg bare ikke.

Nærhed i terapien

Det der med nærhed er meget godt - ikke kun for mit parforhold. Jeg skal også kunne det, når jeg er sammen med mine klienter. Ikke på en kærlighedsintim måde, men jeg skal kunne bære at være sammen med dem, også når de krakelerer og får øje på en gammel smerte, en usikkerhed eller et svigt. Jeg skal kunne holde ud at være sammen med dem, uden at skulle gøre noget ved deres smerte, uden at fikse dem, eller give gode råd eller vejledning til, hvordan de slipper af med smerten. Den går væk af sig selv, når den er blevet udtrykt. Jeg sidder ofte i situationer, hvor mine klienter viser mig det allersværeste og mest smertefulde og komplicerede i deres liv, og jeg skal turde være der sammen med dem. Og det er jeg. Det bliver en del af deres heling.

At lære om nærhed

Men det er altså ikke noget jeg har lært på et brevkursus i 1993. Det har jeg lært, fordi jeg har arbejdet meget med mig selv. Blandt andet hos min første terapeut Linda, som startede en gruppe for kvinder med temaet ’Kvinder der Elsker for Meget’ (hvis du er nysgerrig efter hvad det er, så google det. Det giver garanteret mening, også for dig).

Hvis du har det svært med nærhed, er det altså ikke noget, du kan komme sovende til. Evnen til at skabe nærhed kræver en god portion selvværd og modet til at satse og turde blotte sig.

Én ting lover jeg dig: Det er det hele værd. Bare sæt i gang.

Vil du have mere af Katrine Axholm, så besøg hendes website HER eller tilmeld dig hendes nyhedsbrev HER