
9 uforglemmelige øjeblikke på den røde løber i 2017
Et år fyldt med store events og røde løbere er ved at nå til ende, og IN kigger tilbage på de 9 mest uforglemmelige øjeblikke fra den røde løber i det forgangne år.
Hvert år samler tusindvis af mennesker sig foran TV’et for at følge de kendte på den røde løber. A-list stjerner i pompøse kjoler og stilfulde jakkesæt får os til at drømme os væk til en verden fuld af Chanel og Dior.
Vi går snart ind i et nyt år med endnu flere events og flere røde løbere, og vi kan personligt slet ikke vente med at se, hvad stjernerne iklæder sig i det nye år. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at redaktionen ser frem til 2018s første event: Golden Globes den 18. januar.
LÆS OGSÅ: OSCAR | Se kjolerne, vinderne og alle de andre store øjeblikke fra årets filmfest
I galleriet har vi samlet 9 uforglemmelige øjeblikke fra den røde løbere i 2017:
2017s uforglemmelige rød løber-øjeblikke


Zendaya ved Met Gala
Amerikanske skuespillerinde Zendaya skilte sig ud fra årets tema ved Met Gala. For hendes pompøse Dolce & Gabbana kjole mønsteret med eksotiske papegøjer var ikke umiddelbart avantgarde eller i stil med Comme des Garcon. Alligevel ejede Zendaya den røde løber med den fantastisk smukke kjole.
Foto: AOP


Millie Bobby Brown til MTV film og TV awards
Stilsikkert trådte USAs nye darling, Millie Bobby Brown, op på scenen og modtog sin pris for bedste skuespiller i en serie for sin optræden i Netflix serien Stranger Things. Den purunge skuespillerinde var iklædt en hvid paillet kjole af Calvin Klein By Appointment stylet med et par rå hvide cowboystøvler. Desuden tog Brown et politisk statement og brugte en blå sløjfe som accessories. Sløjfen er fra organisationen ”American Civil Liberties Union”, som kæmper for de amerikanske statsborgere individuelle rettigheder.
Foto: AOP


Halle Berry ved Met Gala
For første gang deltog skuespillerinde Halle Berry i the Met Gala – og det gjorde hun med stil. Påklædt en smuk buksedragt med et overdådigt slæb, smykket med guld samt opsat hår med gulddetaljer. Så var det da også på tide, at Halle Berry fik lov til at rocke den røde løber.
Foto: AOP


Meryl Streep ved Academy Awards
En af de mest anerkendte skuespillerinder, Meryl Streep, mødte op i en smuk og elegant Elie Saab kjole med tilhørende buks. Et modigt valg i sig selv efter Chanel designer Karl Lagerfeld beskyldte Streep for at droppe Chanels kjole, som var designet og syet personligt til hende. Lagerfeld har senere taget sin beskyldning tilbage, og Streep var som altid aftenens midtpunkt iklædt den smukke midnatsblå kjole med perledetaljer, bare skuldre og matchende stiletter.
Foto: AOP


Julianne Moore ved Met Gala
Den 57-årige skuespillerinde mødte op til the Met Gala i en smuk og eventyrlig Calvin Klein By Appointment kjole stylet med sølv accessories. Kjolens nuancer klæder den rødhåret Moore, og vi er helt vilde med det.
Foto: AOP


Jane Fonda til Emmy Awards
Hvad er modigt og fashionabelt? At møde op til the Emmys som 79-årig i en pink kjole fra Brandon Maxwell. Et eksempel på, at man aldrig bliver for gammel til de legende farver.
Foto: AOP


Anna Wintour ved Met Gala
Hvad er et af verdens største modeikoner iklædt til det årlige Met Gala? All Chanel selvfølgelig. Wintour rockede en kortærmet kjole i diskret havfruesnit med fjerdetalje. Til trods for, at Chanel-kjolen var helt sin egen, er de korte ærmer efterhånden blevet set mange gange på Wintour. Guldkjolen er smykket med pailletter i farver og med fine fjerdetalje. Modeikonet fravalgte sig smykker på hænder, men stylede den fantastiske kjole med en rå halskæde.
Foto: AOP


Brie Larson ved the Academy Awards
Året forinden havde Brie Larson taget en Oscar med hjem for bedste skuespillerinde i sin optræden i ’Room’. I år har Larsons outfit været et af dem med mest wow-effekt. Larson var iført en Oscar de la Rente kjole med sko fra Aquazzura.
Foto: AOP


Isabelle Huppert ved Met Gala
Den franske skuespillerinde, Isabelle Huppert, rockede sit all-black-everything sæt fra Christian Dior og stylede det med en læder beret. Endnu engang en kvinde der ikke lader sig begrænse af sin alder. Vi er fuldkommen vilde med det.
Foto: AOP
Relaterede artikler
Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER