
Afsløret: The Crown-skuespiller i familie med dronning Elizabeth
Efter fjerde sæson af den royale Netflix-serie The Crown udkom, er vi (igen) helt besat af historien om den britiske kongefamilie. Seriens skuespillere er castet til at ligne de royale på bedst mulig vis - og nu har det vist sig, at en af skuespillerne rent faktisk er beslægtet med dronning Elizabeth.
FJERDE SÆSON AF THE CROWN
I fjerde sæson af den Oscar-vindende serie The Crown møder vi langt om længe prinsesse Diana, der bliver spillet af skuespilleren Emma Corrin.
LÆS OGSÅ: Hun spiller prinsesse Diana i The Crown: Jeg er bange for berømmelsen
Lady Diana er Emma Corrins første store rolle, og castingen er bestemt ikke noget tilfælde.
CASTET TIL AT LIGNE DE ROYALE
De mange The Crown-stjerner er nemlig castet på baggrund af en helt speciel præmis: De skal ligne de royale, så de kan portrættere dem på bedst mulig vis.
Det fik slægtsforskningsfirmaet MyHeritage.com til at undersøge, om nogle af skuespillerne mon i virkeligheden har en relation til Windsor-familien.
LÆS OGSÅ: Prinsesse Diana-skuespilleren er fundet til sæson 5 og 6 af The Crown
Og det viste sig, at der var en af skuespillerne, som rent faktisk er fjernt beslægtet med den royale familie.
HVEM ER I FAMILIEN MED DEN BRITISKE KONGEFAMILIE?
Selvom Emma Corrin til forveksling ligner prinsesse Diana, så er det altså ikke hende - men derimod skuespillerinden Olivia Colman, der har en fjern royal relation.
Olivia Colman spiller rollen som dronning Elizabeth i sæson 3 og 4, og det er utroligt nok også selveste dronning Elizabeth, som Olivia er beslægtet med.
HVORDAN ER DE I FAMILIE?
Slægtsforskningsfirmaet fandt ud af, at dronning Elizabeth og Olivia Colman deler familie, der levede tilbage i det 15. århundrede.
De er begge efterkommere af Richard Saunders (1452-1480) og Agnes Courtenay (1452-1485), som boede i byen Surrey i England.
LÆS OGSÅ: 20 ting, du ikke vidste om The Crown
Det betyder, at Olivia Colman faktisk er i familie med en, som dronningen er fjernt beslægtet med.
Om det har betydning for serien, ved vi ikke – men det er da lidt sjovt.