TALK OF TOWN

BREAKING | Chefdesigner Hedi Slimane forlader Saint Laurent

Efter fire år hos de franske modehus Saint Laurent, der blandt andet har en butik i København, har en af modeverdens mest anerkendte designere forladt stillingen som chefdesigner.

Chok. Det var, hvad modebranchen vågnede op til i dag. Hedi Slimane, der er en af modebranchens mest anerkendte designere, har nemlig forladt stillingen som kreativ direktør for det parisiske modehus Saint Laurent.

LÆS OGSÅ: Saint Laurent | Jane Birkin lægger ansigt til 'Le smooking'-kampagne 

Siden Hedi Slimanes udnævnelse som chefdesigner for det franske modehus for fire år siden, har han revolutioneret huset. Først slettede han ’Yves’ fra Saint Laurents brandnavn, dernæst flyttede han hovedkvarteret fra modehovedstaden Paris til solrige Los Angeles.

I år kunne Saint Laurent så vise dets første couture-show siden 2002.

Hedi Slimane har altså ikke arbejdet i det stille, og på mange måder kan han tagen æren for at have vendt det lidt støvede modehus til en trendsættende spiller.

”Hvad Saint Laurent har opnået gennem de sidste fire år, er et unikt kapitel i modehusets historie,” siger François-Henri Pinault, der er bestyrelsesformand og direktør for Kering, der er det selskab, der ejer Saint Laurent. Han krediterer også Hedi Slimane for Saint Laurents reformation i pressemeddelelsen.

Det vides ikke, hvem der kommer til at overtage Hedi Slimanes post, men rygtet vil vide, at det bliver designeren Anthony Vaccarello.

Tak for fire gode år, Hedi Slimane.

Da Hedi Slimane var chefdesigner for Dior Homme revolutionerede han mændenes jakkesæt ved at gøre dem smallere og stramme. Det var, derfor Karl Lagerfeld tabte sig, har han udtalt. Han ville kunne passe det nye snit.

Da Hedi Slimane var chefdesigner for Dior Homme revolutionerede han mændenes jakkesæt ved at gøre dem smallere og stramme. Det var, derfor Karl Lagerfeld tabte sig, har han udtalt. Han ville kunne passe det nye snit.

LÆS OGSÅ: SAINT LAURENT | Første haute couture-kollektion siden 2002