TALK OF TOWN

DANSK Fashion Awards 2010

Så er det endelig igen blevet tid til en aften i modens tegn.

Et af den danske modebranches højdepunkter er lige om hjørnet. Den danske modeverdens svar på Oscars - DANSK Fashion Awards - bliver nemlig afholdt onsdag den 12. maj.

For tredje år i træk danner Ny Carlsberg Glyptotek
de smukke rammer for en aften i modens tegn,
hvor 15 prestigefyldte priser skal overrækkes til
blandt andet Årets Danske Designer, Årets
Danske Stylist, Årets Danske Modefotograf og
Årets Danske Dame- og Herremodel.

DANSK Fashion Awards er et af de få tiltag i
modebranchen, hvor den brede offentlighed har
mulighed for at afgøre, hvem der er bedst inden
for dansk mode.

Ud fra de tre nominerede i hver kategori, der har
opnået flest stemmer, kårer et bredt dommerpanel
bestående af repræsentanter fra modemagasiner,
modemesser og dagspressen vinderne af de flotte
priser.

Vind to billetter
Alle kan stemme på netop deres favorit indtil den
11. april, og ved at afgive sin stemme deltager man
samtidig i konkurrencen om to billetter til galla-
middagen, hvor priserne bliver uddelt.

Læs mere om DANSK Fashion Awards og afgiv din stemmer her

Bag eventen og samtidig aftenens værter er Kim Grenaa og Uffe
Buchard, som sammen driver reklamebureauet Style Counsel samt
det internationalt anerkendte magasin DANSK Magazine.
Kronprinsesse Mary har igen i år takket ja til at overdrage prisen
Årets Danske Designer, der i 2009 gik til Malene Birger.

Der vil blive uddelt priser i følgende kategorier:
Årets Danske Designer
Årets Danske Designtalent
Årets Danske Brand
Årets Danske Accessory Designer
Årets Retail Space i DK
Årets Kampagne i DK
Årets Danske Modefotograf
Årets Danske Stylist
Årets Danske Hårstylist
Årets Danske Make-up Artist
Årets Nye Danske Damemodel
Årets Nye Danske Herremodel
Årets Etiske Pris
Årets Internationale Designer
Årets Respekt

LÆS OGSÅ

Forårets look: buksedragten

Design din egen Louis Vuitton-taske

IN tester ansigtsmasker
 

Læs mere om: