TALK OF TOWN

DE NYE ANSIGTER | Disse navne skal du kende lige nu

Det går hurtigt i mode- og kulturbranchen. Det er de færreste, der kan holde sig i spotlightet for evigt, for der kommer hele tiden nye ansigter til. Disse navne skal du kende lige nu.

IN har set på mode- og kulturbranchens nye ansigter for at guide dig til, hvem du bare skal kende lige nu.

LÆS OGSÅ: BREXIT | 11 ting briterne har givet os

MIKKEL ROSENGAARD
Mikkel Rosengaard fik stor ros for sin ungdomsroman “Videre” tilbage i 2010, og nu er han ude med en anmelderprist roman til voksne. ”Forestillinger om Ana Ivan” hedder den, og den er allerede solgt til oversættelse i flere lande. Hold øje med Mikkel Rosengaard og ikke mindst hans udgivelser, for det lover godt for ham.

BRIE LARSON
Hun er kun 26 år gammel, men hun tager allerede Hollywood med storm. Ved Oscar-prisuddelingen i februar modtog Brie Larson en statuette for sin rolle i filmen “Room”. I filmen har hun været holdt som fange med sin søn i et lille værelse. Det lykkes dem at flygte, men den virkelige verden er ukendt land for dem begge, og den kan være svær at leve i, når man ikke har set andet end fire vægge hele sit liv. Snart er Brie Larson aktuel i filmene ”Basmati Blues” og ”Free Fire”, så hold øje med den amerikanske skuespillerinde.

SOFIE HAGEN
Hun er sjov, tyk og feministisk. Med hendes egne ord. Sofie Hagen er et varmt navn i Storbritannien, hvor hun har vundet prisen for bedste nye komiker på Edinburgh Comedy Festival. Men du kan lige så godt vænne dig til den danske komikers navn herhjemme også. 27-årige Sofie Hagen er nemlig kommet for at blive.

LÆS OGSÅ: DEM SKAL DU KENDE | Hold øje med disse tre ansigter


 

Læs mere om: