TALK OF TOWN

DIN GUIDE TIL FOLKETINGSVALGET 2015

Endelig er der udskrevet folketingsvalg. Den 18. juni går vi til valgurnerne, meget er på spil, og som journalist og politisk korrespondent Annegrethe Rasmussens pointerer, er det store spørgsmål: Skal vægten lægges mest på fællesskabet eller individet? Læs her hendes grundige analyse, og bliv godt klædt på til det forestående valg, hvis du ligesom mange andre er i tvivl om, hvor du skal sætte dit kryds

Torsdag den 18. juni er der valg til Folketinget, og det kan ende som et af de vigtigste i nyere tid. De politiske uenigheder handler nemlig ikke så meget om kroner og øre, om behandlingsgarantier, børnehaver, eller om dagpengeperioden skal være seks måneder længere eller ej. 
Eller om de højprofilerede slagsmål om udlændingepolitik. For reelt er der ikke afgørende værdipolitisk forskel mellem rød og blå blok. Årtiers sameksistens med Dansk Folkeparti og partiets effektive kommunikation om behovet for en stram linje har reelt lukket den diskussion. Nej, det afgørende bliver, hvilken type velfærdsmodel danskerne skal leve med fremover. Ikke fordi noget parti går til valg på at afskaffe velfærdsstaten. Tværtimod går landets tre største partier alle til valg med slogans om at gøre Danmark til et mere trygt land. Al tilgængelig statistik siger da også, at danskerne fortsat bakker op om de afgørende kendetegn ved vores velfærdsstat: At det ikke er din pengepungs størrelse, der gør, om du har adgang til hjælp. At det er den offentlige sektor, der beskytter borgernes levestandard gennem programmer, som hjælper den enkelte, hvis de fx bliver arbejdsløse, syge, handikappede eller helt mister deres arbejdsevne. 

Ligesom alle danskere har ret til midlertidig støtte i form af SU som studerende, tilskud til børnepasning eller offentlig hjælp såsom kontanthjælp eller dagpenge. Intet af dette er baseret på en individuel vurdering af din personlige indtjening eller formue. Til gengæld betaler du mere til gildet i form af højere skat, hvis du har en høj indtægt. Ingen partier vil pille ved eksistensen af denne grundmodel. Men forvaltningen af velfærdsstaten samt de principper, der ligger til grund for den, er der til gengæld uenighed om på længere sigt. Og det er her, valget ligger. Lad os se nærmere på dette.

Folketingsvalget 2015

Socialdemokraternes bud på en velfærdsmodel

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har allerede lanceret Socialdemokraternes valgtema med sloganet ’Det Danmark du kender’. Her satser partiets stærke kvinde på, at danskerne ønsker at bevare den klassiske skandinaviske velfærdsmodel, hvor kollektive ydelser er finansieret over skattebilletten, og hvor staten har ansvaret for at forsyne alle borgere med en relativt omfattende og universel velfærd. Socialdemokraterne vil i valgkampen fremføre, at der aldrig er brugt så mange penge på sundhed, miljø, uddannelse og forskning som i dag. Arbejdsløsheden er den laveste i fem år, og regeringen vil fortsætte med at tildele ekstra milliarder til bedre kræftbehandling, hjælp til psykisk syge og flere pædagoger i børnehaverne.

LÆS OGSÅ: Dagens investering: Jakke fra Gucci

Blå bloks bud på en velfærdsmodel

Heroverfor står et helt andet bud på fremtidens velfærdsstat repræsenteret ved blå blok med Venstre i spidsen og Konservative og Liberal Alliance som hjælpepartier. Hos V, K og LA vil man med et andet slogan ’slippe velfærden fri’. Og hvad tryghed angår, handler det om at være ’trygge på gaden og i hjemmet’, som Venstre siger med en bebudet lovpakke, der fokuserer på en mere effektiv indsats over for bander og et mere synligt politi. Fokus ligger på den enkelte – det skal ’kunne betale sig at arbejde’, ’borgeren skal før systemet’, og der skal skabes flere arbejdspladser i det private. Venstre ønsker også at genindføre fradraget for privat hjælp såsom børnepasning, udskiftning af vinduer eller rengøring. Det nye parti Liberal Alliance, der i visse målinger står til et kanonvalg, og som var den store vinder ved det just overståede skolevalg for 8. og 9. klasser i hele landet, går videre end Venstre og Konservative. Det kigger vi nærmere på i det følgende.

LA: Pengene skal følge borgerne

Partiet vil sætte personskatten ned til 40 pct., hvilket vil give alle borgere dramatisk flere penge mellem hænderne – fra 7.000 kr. for de lavest lønnede til 20.000 kr. for de højeste indtægter. Og den sang er populær hos de yngste vælgere og kan blive endnu mere eftertragtet i fremtiden. Ved Skolevalget 2015 fik de blå partier 104 mandater i Folketinget, mens rød blok blot fik 75 mandater. Venstre og Liberal Alliance ville blive landets største og tredjestørste partier. En sådan mere individualiseret velfærdsmodel, hvor danskerne får et øget frit valg, betyder i sagens natur mere udlicitering og privatisering af offentlige ydelser. Med de borgerlige ved magten vil vi se mere af modellen, hvor ’pengene følger borgerne’, hvilket på sigt vil vende op og ned på velfærdsmodellen. Langt mere offentlig støtte vil gå til de allerdårligst stillede.  Og ydelserne vil i højere grad blive tidsbaserede og kortere. Helt konkret vil blå blok med Lars Løkke i spidsen slå på, at en borgerlig regering vil gøre det nemmere for private leverandører at drive eksempelvis daginstitutioner, plejehjem og hospitaler. 

LÆS OGSÅ: Smoothie tre lækre opskrifter med skyr

Jokeren er Dansk Folkeparti

Men. For der er et stort men. Venstres, Konservatives og Liberal Alliances visioner om en mere fleksibel velfærdsmodel afhænger nemlig af, hvor langt stemmeslugerpartiet Dansk Folkeparti med Kristian Thulesen Dahl i spidsen vil gå. Her afhænger styrkeforholdet naturligvis af det endelige valgresultat. Jo stærkere DF bliver, jo sværere bliver det for Lars Løkke at realisere visionen. Det bedste eksempel herpå er, at Løkke har måttet opgive sin oprindelige ide om nulvækst i det offentlige forbrug, fordi Thulesen Dahl har vendt tommelfingeren ned. Det er ikke tilfældigt, at DF’s kernevælgere er de ældste borgere – fordi DF samtidig med at være et blåt parti har udstedt løfter om at værne om de ældste og de svagest stillede danskere.  Og det er ikke tilfældigt, at partiet som det eneste i Folketinget har en liste over mærkesager, der i prioriteret rækkefølge har en top tre, som hedder udlændingepolitik, socialpolitik og sundhedspolitik.

De klemte partier: SF og R

I dette spil om velfærdsstaten bliver nogle partier klemt mere end andre. Det er fx klart, at udsigterne for Det Radikale Venstre og SF ser dystre ud. For det første fordi små partier nemmere bliver klemt i opgøret mellem ’de store’ eller i et valg, der bliver fremstillet som et ’præsidentvalg’ mellem de to statsministerkandidater. Men også fordi begge disse partier er mast af det tidligere og nuværende regeringssamarbejde, hvor de har mistet meget af deres egne klare profiler og begge har haft nylige lederskifter. Især har den radikale leder, Morten Østergaard, haft svært ved at løfte arven efter den kompetente og magtfulde Margrethe Vestager. Her har det været nemmere for det højrøde og mørkegrønne Enhedslisten at tone rent flag, nøjagtigt ligesom Dansk Folkeparti heller aldrig har været tynget af ansvarets tunge åg.

Starten på en helt ny æra?

På en måde er det paradoksalt, at valget er så skarpt. For det store flertal af danskere synes både om et samfund, der er præget fællesskab og af personlig frihed til den enkelte. Ikke desto mindre bliver valget afgørende mellem de to positive værdier. Og betragter man meningsmålingerne, ser det klart ud til, at frihedsbudskabet fra blå blok er trængt stærkest igennem: Helle Thorning og Morten Østergaard er langt bagud i meningsmålingerne. Det er fristende at konkludere, at medmindre venstrefløjen bliver bedre til at kommunikere en overbevisende fortælling om indholdet af ’tryg velfærd’ – især til de yngre vælgere, mændene og de erhvervsaktive, der i overvældende grad foretrækker partierne til højre – så vil Helle Thorning-Schmidt ikke blot tabe dette valg, men sandsynligvis blive kendt som den kvinde, der sendte Socialdemokraterne i opposition i en længere periode, og hermed også have forberedt starten på en fundamental omlægning af den danske velfærdsmodel.

LÆS OGSÅ: Fundet på instagram: Her er et nyt brand, du skal kende

 
Læs mere om: