DIN GUIDE TIL FOLKETINGSVALGET 2015

Ligesom alle danskere har ret til midlertidig støtte i form af SU som studerende, tilskud til børnepasning eller offentlig hjælp såsom kontanthjælp eller dagpenge. Intet af dette er baseret på en individuel vurdering af din personlige indtjening eller formue. Til gengæld betaler du mere til gildet i form af højere skat, hvis du har en høj indtægt. Ingen partier vil pille ved eksistensen af denne grundmodel. Men forvaltningen af velfærdsstaten samt de principper, der ligger til grund for den, er der til gengæld uenighed om på længere sigt. Og det er her, valget ligger. Lad os se nærmere på dette.

Folketingsvalget 2015

All Over Press

1 / 10

Helle Thorning-Schmidt - Socialdemokraterne

Lidt over en tredjedel af S-vælgerne har folkeskolen som uddannelsesbaggrund, mens en anden tredjedel har en kortere erhvervsfaglig uddannelse. 20 procent har en lang videregående uddannelse. Partiet har lige mange mandlige og kvindelige vælgere, men næsten halvdelen er over 40 år, og statistikken viser, at S-vælgere bliver fortsat ældre. 

Stærke kvinder: statsminister Helle Thorning-Schmidt, justitsminister Mette Frederiksen, undervisningsminister Christine Antorini.

Steen Brogaard

2 / 10

Inger Støjberg - Venstre

Venstres kernevælgere er midaldrende – mellem 37 og 48 år – mænd med henholdsvis en kortere eller middellang uddannelse. 25 pct. er akademikere, men 40 pct. af vælgerne har enten folkeskolen 

eller gymnasiet som eneste uddannelse. Hele 34 procent af selvstændige erhvervsdrivende vil stemme på V.

Venstre har ligesom Konservative haft et problem med at tiltrække kvinder. Men de findes – tidligere ministre er fx Eva Kjer Hansen og Ulla Tørnæs – og i den store gruppe sidder 14 herunder Ellen Trane, Karen Ellemann, Sophie Løhde, Fatma Øktem samt politisk ordfører Inger Støjberg. 

Steen Brogaard

3 / 10

Johanne Schmidt-Nielsen - Enhedslisten

SF appellerer til kvinder med en kortere eller middellang uddannelse samt til studerende. Det samme gør Enhedslisten, bortset fra at kønsandelen står lige. EL har sin største gruppe vælgere under uddannelse. Næsten 40 pct. af partiets vælgere er mellem 18 og 39 år. Blot 17 procent står uden for arbejdsmarkedet. De to partier kappes om de vælgere, der har klassisk røde og grønne mærkesager på programmet – ulighed og miljø. Hos Enhedslisten og SF vrimler det med kvinder i front. Johanne Schmidt-Nielsen, Pernille Skipper og Stine Brix er unge kvinder i Enhedslisten, og partiet har Folketingets yngste gruppe. Hos SF står Pia Olsen Dyhr i spidsen for partiet, og derudover huser partiet profiler som Annette Vilhelmsen, Trine Mach, Özlem Sara Cekic og Pernille Vigsø Bagge.

Steen Brogaard

4 / 10

Mai Mercado - Konservative

To tredjedele af vælgerne er mænd med en middellang uddannelse. Gennemsnitsalderen på K-vælgeren er 48 år, men en tredjedel af de vælgere, partiet har tilbage, er 18-39 år. Partiet har stået for traditionelle værdier, men har bakset med at genopfinde, hvad man kunne kalde ’en ny ordentlighed’, en reformeret konservatisme, fx via en konsekvent retspolitik og et forsvar for en traditionsbunden folkeskole.

De mest kendte kvinder i partiet er i dag Henriette Kjær, Charlotte Dyremose og Mai Mercado. Partiet har i de senere år mistet flere markante kvinder: Lene Espersen, Gitte Seeberg og Connie Hede-gaard.

Steen Brogaard

5 / 10

Marie Krarup - Dansk Folkeparti

43 procent af partiets vælgere har folkeskolen som uddannelse, og 42 procent har en erhvervsfaglig uddannelse. Der er kun lidt over 10 procent med en længerevarende uddannelse, som stemmer på partiet. Der er en lille overvægt af kvinder, og en tredjedel af partiets vælgere er over 60 år. I alt står cirka 40 pct. af DF-vælgerne uden for arbejdsmarkedet. 

Mest markante kvinde i DF var i årevis Pia Kjærsgaard, der dog trak sig som leder i 2012 til fordel for den nuværende leder Kristian Thulesen Dahl. Andre fremtrædende kvinder er Marie Krarup og Mette Hjermind Dencker.

Steen Brogaard

6 / 10

Mette Bock - Liberal Alliance

LA har også et kvindeproblem. Ikke fordi man ikke kan fremvise et par markante kvinder som Mette Bock og Thyra Frank, men fordi den klare markedsorienterede politik appellerer mest til mændene. Hele to tredjedele af vælgerne er mænd, flertallet har en mellemlang uddannelse, 40 pct.er akademikere, men de seneste meningsmålinger viser, at partiet har betydelig appel til de yngste vælgere. Partiet kan ende som valgets store overraskelse – visse meningsmålinger giver det lille nye parti op imod 14 pct. af stemmerne. Partiet har et vist anarkistisk præg og er nok det tætteste, man kommer på ’den amerikanske drøm’ i det danske. 

Steen Brogaard

7 / 10

Pia Olsen Dyhr - SF

SF appellerer til kvinder med en kortere eller middellang uddannelse samt til studerende. Det samme gør Enhedslisten, bortset fra at kønsandelen står lige. EL har sin største gruppe vælgere under uddannelse. Næsten 40 pct. af partiets vælgere er mellem 18 og 39 år. Blot 17 procent står uden for arbejdsmarkedet. De to partier kappes om de vælgere, der har klassisk røde og grønne mærkesager på programmet – ulighed og miljø. Hos Enhedslisten og SF vrimler det med kvinder i front. Johanne Schmidt-Nielsen, Pernille Skipper og Stine Brix er unge kvinder i Enhedslisten, og partiet har Folketingets yngste gruppe. Hos SF står Pia Olsen Dyhr i spidsen for partiet, og derudover huser partiet profiler som Annette Vilhelmsen, Trine Mach, Özlem Sara Cekic og Pernille Vigsø Bagge.

Steen Brogaard

8 / 10

Sofie Carsten Nielsen - Radikale

De Radikale er partiet med den højeste andel af akademikere. Hele 60 procent af deres vælgere har en længere uddannelse, og af disse har en fjerdedel gået på universitetet. Partiets selviscenesættelse som moderne og multikulturelle globetrottere, som samtidig er skeptiske over for en tung stat, appellerer til de højtuddannede. Blot 15 pct. af partiets vælgere står uden for arbejdsmarkedet, gennemsnitsvælgeren er 45 år, og kønsandelen er 50-50. Hos de radikale har man fremtidssikret sig på spindesiden med flere yngre kvinder som Ida Auken, Zenia Stampe samt uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.

Steen Brogaard

9 / 10

Relaterede artikler

Nyeste artikler

• Croissanter med karamelliseret æble-valnøddefyld
• Her er de største boligtendenser lige nu
• Sådan skaber du en personlig og unik indretning
• Originalitet er en sjældenhed, og dét værner Line om i sin arkitekttegnede villa fra 1979

Socialdemokraternes bud på en velfærdsmodel

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har allerede lanceret Socialdemokraternes valgtema med sloganet ’Det Danmark du kender’. Her satser partiets stærke kvinde på, at danskerne ønsker at bevare den klassiske skandinaviske velfærdsmodel, hvor kollektive ydelser er finansieret over skattebilletten, og hvor staten har ansvaret for at forsyne alle borgere med en relativt omfattende og universel velfærd. Socialdemokraterne vil i valgkampen fremføre, at der aldrig er brugt så mange penge på sundhed, miljø, uddannelse og forskning som i dag. Arbejdsløsheden er den laveste i fem år, og regeringen vil fortsætte med at tildele ekstra milliarder til bedre kræftbehandling, hjælp til psykisk syge og flere pædagoger i børnehaverne.

LÆS OGSÅ: Dagens investering: Jakke fra Gucci

Blå bloks bud på en velfærdsmodel

Heroverfor står et helt andet bud på fremtidens velfærdsstat repræsenteret ved blå blok med Venstre i spidsen og Konservative og Liberal Alliance som hjælpepartier. Hos V, K og LA vil man med et andet slogan ’slippe velfærden fri’. Og hvad tryghed angår, handler det om at være ’trygge på gaden og i hjemmet’, som Venstre siger med en bebudet lovpakke, der fokuserer på en mere effektiv indsats over for bander og et mere synligt politi. Fokus ligger på den enkelte – det skal ’kunne betale sig at arbejde’, ’borgeren skal før systemet’, og der skal skabes flere arbejdspladser i det private. Venstre ønsker også at genindføre fradraget for privat hjælp såsom børnepasning, udskiftning af vinduer eller rengøring. Det nye parti Liberal Alliance, der i visse målinger står til et kanonvalg, og som var den store vinder ved det just overståede skolevalg for 8. og 9. klasser i hele landet, går videre end Venstre og Konservative. Det kigger vi nærmere på i det følgende.

LA: Pengene skal følge borgerne

Partiet vil sætte personskatten ned til 40 pct., hvilket vil give alle borgere dramatisk flere penge mellem hænderne – fra 7.000 kr. for de lavest lønnede til 20.000 kr. for de højeste indtægter. Og den sang er populær hos de yngste vælgere og kan blive endnu mere eftertragtet i fremtiden. Ved Skolevalget 2015 fik de blå partier 104 mandater i Folketinget, mens rød blok blot fik 75 mandater. Venstre og Liberal Alliance ville blive landets største og tredjestørste partier. En sådan mere individualiseret velfærdsmodel, hvor danskerne får et øget frit valg, betyder i sagens natur mere udlicitering og privatisering af offentlige ydelser. Med de borgerlige ved magten vil vi se mere af modellen, hvor ’pengene følger borgerne’, hvilket på sigt vil vende op og ned på velfærdsmodellen. Langt mere offentlig støtte vil gå til de allerdårligst stillede.  Og ydelserne vil i højere grad blive tidsbaserede og kortere. Helt konkret vil blå blok med Lars Løkke i spidsen slå på, at en borgerlig regering vil gøre det nemmere for private leverandører at drive eksempelvis daginstitutioner, plejehjem og hospitaler. 

LÆS OGSÅ: Smoothie tre lækre opskrifter med skyr

Jokeren er Dansk Folkeparti

Men. For der er et stort men. Venstres, Konservatives og Liberal Alliances visioner om en mere fleksibel velfærdsmodel afhænger nemlig af, hvor langt stemmeslugerpartiet Dansk Folkeparti med Kristian Thulesen Dahl i spidsen vil gå. Her afhænger styrkeforholdet naturligvis af det endelige valgresultat. Jo stærkere DF bliver, jo sværere bliver det for Lars Løkke at realisere visionen. Det bedste eksempel herpå er, at Løkke har måttet opgive sin oprindelige ide om nulvækst i det offentlige forbrug, fordi Thulesen Dahl har vendt tommelfingeren ned. Det er ikke tilfældigt, at DF’s kernevælgere er de ældste borgere – fordi DF samtidig med at være et blåt parti har udstedt løfter om at værne om de ældste og de svagest stillede danskere.  Og det er ikke tilfældigt, at partiet som det eneste i Folketinget har en liste over mærkesager, der i prioriteret rækkefølge har en top tre, som hedder udlændingepolitik, socialpolitik og sundhedspolitik.

De klemte partier: SF og R

Starten på en helt ny æra?

På en måde er det paradoksalt, at valget er så skarpt. For det store flertal af danskere synes både om et samfund, der er præget fællesskab og af personlig frihed til den enkelte. Ikke desto mindre bliver valget afgørende mellem de to positive værdier. Og betragter man meningsmålingerne, ser det klart ud til, at frihedsbudskabet fra blå blok er trængt stærkest igennem: Helle Thorning og Morten Østergaard er langt bagud i meningsmålingerne. Det er fristende at konkludere, at medmindre venstrefløjen bliver bedre til at kommunikere en overbevisende fortælling om indholdet af ’tryg velfærd’ – især til de yngre vælgere, mændene og de erhvervsaktive, der i overvældende grad foretrækker partierne til højre – så vil Helle Thorning-Schmidt ikke blot tabe dette valg, men sandsynligvis blive kendt som den kvinde, der sendte Socialdemokraterne i opposition i en længere periode, og hermed også have forberedt starten på en fundamental omlægning af den danske velfærdsmodel.

LÆS OGSÅ: Fundet på instagram: Her er et nyt brand, du skal kende