TALK OF TOWN

Her er INs nye moderedaktør

INs nye moderedaktør er 45-årige Louise Amstrup, der gennem de sidste 20 år har været i modebranchen. Nu er hun tilbage på IN som moderedaktør, et job hun også sad i fra 2012-2013.

Louise Amstrup har været med til at starte Eurowoman op, været freelance stylist og senest moderedaktør på Alt for damerne. 

Louise har altid haft et godt øje til IN, som hun mener har masser af (mode)potentiale, for de kvinder der læser IN ved godt, hvad der rør sig ude i verden, de interesserer sig for det gode liv og har styr på moden – der gerne skal afspejle og inspirere til det moderne liv, de lever.

BAGGRUND

2013-2016: Moderedaktør, Alt for Damerne
2012-2013: Moderedaktør, Modemagasinet IN (Barselsvikar)
2007-2012: Freelance Stylist
2006-2007: Projektleder, Malling Publication
1998-2006: Assisterende Moderedaktør, Eurowoman
1997-1998: Annoncekonsulent, Euroman
1994-1997: Assistent for stylist Liv Barfoed
1990-1994: Merchandiser og indkøber, Carli Gry England
 

DET PERSONLIGE

Nævn en sjov ting om dig selv? 
Det er nok min drengede side – jeg elsker at se fodbold, især Premier League og Champions League. Og drømmen om at blive fodboldkommentator har jeg da også leget med.

Hvilke tre kvinder inspirerer dig mest?
Grace Coddington, tidligere model og kreative direktør for Vogue US - for hendes altid storslåede historiefortællende modeserier og for at have vist mode som kunst.
Vanessa Paradis – for hendes skønne parisienne look.
Stella McCartney – for at have vist hendes talent og at hun selv kan, også med et berømt efternavn.

Hvad lader du dig inspirerer af?
Jeg har en del foto, mode og kunstbøger, hvor æstetik, historie og nutid går op i en højere enhed.
At besøge kunstmuseer og gallerier – gerne med fotoudstillinger.
Ellers er det modemagasiner og modewebsites der bliver gennemset.   

Hvilke tre butikker går du sjældent forbi?
Filippa K – der om nogen mestre cool klassisk casualwear.
MaxMara – da de formår at skabe trendy moderne klassikere.
Lot #29 – for butikkens personlige unikke univers.

Hvad er dit yndlings-rejsemål og hvorfor?
Verbier, de schweiziske alper - Jeg er ret vild med at stå på ski, men en vandretur i bjergene uden for sæsonen er også fantastisk, højt til loftet, stilhed og masser af frisk luft. Elsker det aktive og alligevel afslappede ude liv, og så er det en skøn måde at være sammen med familien på. Som by er Verbier hyggelig med gode butikker og restauranter.

LÆS OGSÅ: Nyt IN på gaden | Smugkig i det nye maj-nummer

Læs mere om: