
H&M afslører nyt samarbejde med design-gigant
Stella McCartney, Karl Lagerfeld, Isabel Marant og Balmain har gjort det – og nu slutter Kenzo sig til listen over internationale modehuse, som laver en kollektion for H&M.
Den 3. november bliver der igen kø foran H&M-butikker i hele verden. Den dag sættes endnu en kollektion, som er blevet til i samarbejde med en stor, anerkendt designer, til salg.
Og i år er det Kenzo, der skal omsætte sig farverige univers til en kollektion, som gør brandet tilgængeligt for en større skare af mennesker.
- Vi glæder os til at vise verden Kenzo x H&M’s univers, der er fuldt af kreativitet, glæde og passion for mode, lyder det fra Ann-Sofie Johansson, kreativ rådgiver i den svenske megakæde.
LÆS OGSÅ: BADETØJ | Mads Nørgaard og Freya Dalsjø i nyt samarbejde
Og hos Kenzo ser man også frem til udfordringen.
- Vi ønsker at tænke stort, hæve barren og give alle i hele verden mulighed for at opleve den nye energi fra Kenzo, siger modehusets kreative direktører, Carol Lim og Humberto Leon.
De to overtog chefdesigner-posten i 2011 og har siden sat deres tydelige præg på kollektionerne, som er legesyge og farvestrålende. Samtidig har de åbnet døren for samarbejder og nye måder at skabe mode på.
Kenzos H&M-kollektion kommer til at indeholde både herre- og dametøj samt accessories. Tøjet sælges i 250 H&M-butikker verden over og online fra den 3. november.
LÆS OGSÅ: CANNES | Mads Mikkelsen og co. tog fusen på filmverdenen