
TALK OF TOWN
Humac åbner Danmarks største Apple-butik
Nu åbner elektronikkæden Humac Danmarks største Apple-butik i det københavnske stormagasin Illum
Onsdag, 11. november 2015 - 14:48 - af Malene Pedersen AOP
Humac, der er autoriseret forhandler af Apple i Danmark, åbner torsdag den 12. november kl. 10.00 den hidtil største danske Apple-butik, i Illum, København.
Illum har gennem den seneste tid samlet en lang række af verdens førende brands inden for mode og design, og kommer nu også til at huse den største Apple-butik på dansk grund.
LÆS OGSÅ: Illum åbner eksklusivt modeunivers på 4.000 m2
Alle de nyeste produkter fra Apple vil være udstillet i butikken, heriblandt iPhone 6S, iPad Pro og Apple Watch.
Kom med til åbningsfesten i Illum den 12. november kl. 10.00, hvor der også vil være særlige åbningstilbud.