TALK OF TOWN

ILSE JACOBSEN får flot placering på amerikansk top 100 liste

Det prestigefulde amerikanske rejsemagasin DEPARTURE sætter KURBADET by ILSE JACOBSEN på deres top 100 liste over kulturelle perler

Det amerikanske luksus rejsemagasin 'DEPARTURES' har netop offentliggjort deres top 100 over de mest attraktive, kulturelle perler i verden. På denne liste findes blandt andre Henri Matisse 'The Cut-Outs' på Tate Modern i London, og ikke mindst på en meget flot 9ende plads ligger en dansk perle. Nemlig KURBADET by ILSE JACOBSEN, som blot har eksisteret i ganske få måneder.

 

"Vi er virkelig stolte og beærede over sådan en flot placering i så fint et selskab. Det har hele tiden været vores vision, at alle vores gæster, nationale såvel som internationale, skal opleve at KURBADET er det perfekte sted for fuldkommen afslapning, ypperlig selv-forkælelse og luksuriøse skønheds- og velvære behandlinger. Det er essentielt for os at levere en luksus spaoplevelse for krop, sjæl og sind hver gang, og at blive udvalgt som et af de bedste steder i verden fortæller os, at vi er på rette vej" lyder det fra Ilse Jacobsen.

Et stort tillykke skal det lyde til ILSE JACOBSEN og Co.