
Royal Copenhagen fejrer 50 år med storslåede juleborde
I et halvt århundrede har alverdens personligheder pyntet juleborde i samarbejde med Royal Copenhagen. - Se dette års syv overdådige juleborde her
I intet mindre end et halvt århundrede har kendte, kongelige og et bredt udsnit af landets kreative kræfter dækket juleborde med Royal Copenhagens porcelæn. I år fejrer de legendariske juleborde 50 års jubilæum, og det markeres med syv juleborde dækket af nogle af de mest markante personer fra ind- og udland.
Se sidste års Royal Copenhagen juleborde her
For at markere jubilæet er årets udstilling en kavalkade over temaerne fra de forgangne 50 år. Årets julebordskunstnere repræsenterer nemlig alle tidligere års temaer; kokke, modeskabere, generationer, møbelkunst, arkitektur, indretning, kunst og kunstnere fra Royal Copenhagen.
I år bydes således velkommen til arkitekterne Signe Bindslev Henriksen og Peter Bundgaard Rützou, kunstneren Cathrine Raben Davidsen, modeskaberen Julie Brandt Dam, den hollandske kunstner Wouter Dolk, guldsmeden Rebekka Notkin, indretningsarkitekten Oliver Gustav og kokken Thomas Rode.
Yderligere har Royal Copenhagen i år udgivet en Coffee Table bog, der fortæller om julebordene gennem fem årtier og om porcelænsvirksomhedens fascinerende historie. - En oplagt julegaveide.
Se 12 julegaveønsker, der kan bakke dine nytårsforsætter op
I galleriet nedenfor løfter vi sløret for de syv borde, som kan opleves i Royal Copenhagens flagstore butik på Amagertorv i København K året ud.
Royal Copenhagen fejrer 50 år med storslåede juleborde


Space Copenhagen
Signe Bindslev Henriksen og Peter Bundgaard Rützou er begge kandidater fra Kunstakademiets Arkitektskole. Sammen etablerede de i 2005 tegnestuen Space Copenhagen.


Julie Brandt
Julie Brandt Dam er uddannet ved Copenhagen Business School og ved Université de Paris-Sorbonne. Julie er datter af Margit Brandt og står blandt andet bag livstilskonceptbutikken Rue Verte.


Wouter Dolk
Den hollandske kunstner og designer Wouter Dolk har studeret kunst og tekstildesign på kunstakademiet De Gerrit Rietveld i Amsterdam.


Rebekka Notkin
Guldsmed Rebekka Notkin er klassisk uddannet ved Guldsmedeskolen i 1996. Side om side med gallerier og antikvitetshandlere i Bredgade har Rebekka Notkin etableret sin butik i æstetisk kombination med sit arbejdende værksted.


Oliver Gustav
Indretningsarkitekt, kreativ konsulent og kunstrådgiver Oliver Gustav lever i en visuel verden, hvor han skaber lokkende universer, der med deres grålige og brunlige nuancer sætter liv i mystikken og trangen til at røre.


Cathrine Raben Davidsen
Billedkunstner Catherine Raben Davidsen er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2003 og har studeret kunst i Holland og Italien.


Thomas Rode
Navnet Thomas Rode er synonymt med en af Danmarks mest anerkendte Michelin-vindende restauranter – Restaurant Kong Hans Kælder. Et af Danmarks ældste gastronomiske madtempler.