TALK OF TOWN

Tommy Hilfiger og Rolling Stones indgår samarbejde

Den amerikanske designer har kreeret en limited-edition kollektion af t-shirts og jakker i forbindelse med Rolling Stones’ udstilling ‘Exhibitionism’.

Som teenager i 1960’erne forelskede Tommy Hilfiger sig i rockstjernernes tøjstil og musik. Med sin første tøjforretning Peoples Place, var hans vision at kunne tilbyde sine venner de forskellige rockstjerners outfits. Disse erfaringer fik ham til at forfølge en karriere inden for mode.

Udstillingen 'Exhibitionism' giver et dybt indblik i bandets 50-års lange historie; de gik fra at være et London blues band i 1960’erne til et verdensomspændende kulturfænomen. Udstillingen indeholder alt fra aldrig sete items fra backstage-garderoberne til instrumenter, private dagbøger, illustrationer fra albums og sjældne lyd- og videooptagelser. 

Kollektionen Hilfiger Denim Exhibitionism indeholder fem t-shirts til mænd og fem til kvinder, med forskellige tryk; lige fra gorillaen på coveret ”GRRR!”, bandets ikoniske tungelogo samt en pop art-inspireret montage. Derudover kan man også få fingrene i læderjakker, denimjakker, bomberjackets og shorts med forskellige prints, looks og udtryk. Priserne ligger fra 375 kr.

LÆS OGSÅ: Caitlyn Jenner i banebrydende samarbejde med MAC

Det er ikke første gang Tommy Hilfiger har samarbejdet med kendte ansigter. Udover Rolling Stones har han sponsoreret turnéer for navne som Britney Spears, Sheryl Crow og Lenny Kravitz, og navne som Beyoncé og David Bowie har været brugt i forbindelse med reklamekampagner for Tommy Hilfiger. 

Udstillingen 'Exhibitionis'  vises på Saatchi Gallery i London fra den 5. april – 4 september, så hvis du alligevel skal et smut til London, er det klart et besøg værd!

Find kollektionen ”Hilfiger Denim” på tommy.com i Europa, i Tommy Hilfiger flagship store på Regent Street i London. Desuden lanceres kollektionen yderligere over hele verden, efterhånden som udstillingen når til nye byer. 

LÆS OGSÅ: 7 stiltips til din forårsgarderobe