WEEKEND

Alt, du skal vide om fjerde sæson af ’The Handmaid’s Tale’

Serien om tjenestepigerne i det militariserede og hierarkiske regime, Gilead, vender tilbage med endnu mere spænding i den fjerde sæson af 'The Handmaid's Tale'. Læs alt, vi ved om serien, lige her.

Nyheden om en fjerde sæson ’The Handmaid’s Tale’ blev faktisk allerede offentliggjort inden sidste episode af sæson 3 løb over skærmen i august 2019. Og siden da har vi ikke kunne lade være med at undre os over, hvad der vil ske, når June og de andre tjenestepiger vender tilbage.

Her er alt vi ved om sæson 4 af ’The Handmaid’s Tale’

Ny premieredato

Oprindeligt var den nye sæson planlagt til at have premiere i efteråret 2020, men grundet coronapandemien måtte produktionen stoppe i marts 2020. Optagelserne blev genoptaget i september 2020, og midt december fortalte manuskriptforfatter Bruce Miller, at optagelserne var halvvejs færdige.

Den nye premieredato er derfor nu sat til den 28. april 2021.

Læs også: 6 serier, der får nye sæsoner i 2021

Færre episoder

Denne gang kan seerne forvente 10 episoder i stedet for de sædvanlige 13, hvoraf tre bliver instrueret af skuespillerinden Elisabeth Moss, som spiller June Osborne.

De første tre episoder af sæson 4 kan ses fra onsdag den 28. april 2021. Det er endnu ikke blevet offentliggjort, hvornår episode 4-10 følger trop.

Nye skuespillere

Der er mange genkendelige ansigter med i seriens fjerde sæson, men der bliver også tilføjet nye. Skuespillerinden Mckenna Grace, som spiller med i Netflix filmen ’The Haunting of Hill House’, vil spille karakteren fru Keyes, en skarp intelligent teenagekone til en meget ældre kommandør.

Derudover introduceres nye gæstestjerner som skuespillerne Zawe Ashton og Reed Birney.

Læs også: Tårer og hård kritik: Her er 5 højdepunkter fra Golden Globes 2021

Hvad med en femte sæson?

I december 2020 blev en femte sæson af ’The Handmaid’s Tale’ bekræftet. Men vi ved endnu ikke, om det bliver det sidste gensyn med tjenestepigerne.

Hvis den Emmy-vindende serie ikke fortsætter, er skaberne mere end klar til at skabe en spin-off af forfatteren Margaret Atwoods bog ’The Testaments’. Margaret Atwoods er nemlig også forfatter til bogen ’The Handmaid’s Tale’, som serien er baseret på.

Hvis du endnu ikke har set serien, kan du streame de første tre sæsoner lige nu på HBO.

Se traileren til den fjerde sæson af ’The Handmaid’s Tale’ her:

Læs mere om: