WEEKEND

Anmeldelse: Teorien om alting

Hvis du har hørt noget om filmen Teorien om Alting, var det sikkert om Eddie Redmaynes skuespil - som han også vandt en Oscar for i weekenden. Og lad mig bare slå fast at ja, hans præstation er bestemt bemærkelsesværdig. Men har filmen så mere at byde på end bare den dygtige Redmayne? Læs dommen her.

En film om et geni, der forsøger at ændre hele opfattelsen af, hvordan alt blev til, for så at blive ramt af en tilintetgørende diagnose. For mig vækker det mange bekymringer men dog også lidt håb om en god film. Jeg ved ikke med jer, men jeg har mange gange før set fortællingen om en usandsynlig helt, der må overkomme en række udfordringer for til sidst at ændre noget storartet. Og med bare lidt kendskab til Hawkings historie ved man, at filmen nemt kunne gå hen og blive én stor omgang følelsesporno. Så jeg var mildest talt spændt, da jeg satte mig i biografsædet for endelig at se den (for mit vedkomne) længe ventede film.

Se også: 5 bøger du skal læse

Der er selvfølgelig her tale om Teorien om Alting, som har premiere den 26 februar 2015. Filmen handler om det kendte geni Stephen Hawking og hans ægteskab med den fortryllende Jane Wilde. Første gang vi møder ham er på universitet i Cambridge, hvor han studerede i begyndelsen af 1960'erne. Her er han til fest med mange andre studerende. Som i mange andre romantiske film spotter vores hovedperson Stephen den smukke pige igennem et menneskefyldt lokale. Denne smukke pige er Jane Wilde. Sammen udgør de en ligning, der er svær at løse - den fysikstuderende som bag stjernerne kun ser endnu flere stjerner, og så den troende Jane Wilde der tror på, at en højere magt gemmer sig bag denne funklende nattehimmel. Men de får på en eller anden måde ligningen til at gå op og forelsker sig.

Stephen får dog ikke lov at nyde forelskelsen ret længe. En dag styrter han midt i skolens gård. Forud for det har han oplevet flere klodsede episode, der er uforklarlige for selv den kloge Hawking. Han får diagnosen ALS og en sort udsigt på 2 års levetid tilbage. Den blot 21-årige Hawkings reaktion er forståeligt nok at trække sig tilbage og skubbe alle væk, fordi det, som han selv siger: "will effect everything". Men til trods for at han nægter at se Jane, så nægter hun at give op og insisterer på, at hun er klar til, hvad end der vil komme.

Se også: IN anmelder 'Mennesker bliver spist'

Instruktøren af Teorien om Alting, James Marsh, blev i 2009 belønnet med en af de gyldne Oscarstatuetter for hans dokumentar "Man on Wire". På spillefilmsfronten er han især kendt for at have stået bag mørke film, så skiftet til denne romantiske biopic var stort. Men han må have brugt sin erfaring med de mere dystre film, fordi sammen med manuskriptforfatteren Anthony McCarten formåede han at skabe noget elegant, smukt og nærmest skrøbeligt ud fra det ellers utroligt følelsesmættede materiale.

Og før eller siden skal han jo nævnes. Til årets Oscarfest modtog en ovenud lykkelig Eddie Redmayne Oscarprisen for bedste mandlige hovedrolle, hvilket efter min mening var mere end fortjent. I rollen som Stephen Hawking viser skuespilleren en kompleksitet, jeg ikke før har set i hans optrædener i for eksempel Les Miserables og også My Week With Marilyn. Han må tale med HELE sin krop for at fange den rigtige Hawking-stemning, og igennem filmen glemmer man helt, at Redmayne faktisk er en sund og rask ung mand, der kan forlade den kørestol, han ellers er bundet til i filmen.

Men filmen byder på mere end blot Redmaynes præstation - såsom Felicity Jones' skuespil. Hun var nomineret til en Oscar for bedste skuespillerinde i en hovedrolle, men den blev snuppet af Julianne Moore. Men efter min mening burde der dog også snart falde en Oscar af til hende. Eftersom filmen er en kærlighedsfortælling om to personers ægteskab, må hun matche Redmaynes strålende præstation for at skabe en balance i filmen, og det klarer hun til topkarakter.

Se også: Kom med til Årets Event! IN live 2015 - Køb din billet i dag.

Jeg kunne fortsætte med at rose filmen i dagevis, men jeg skal forsøge at begrænse mig. Én ting mere, der dog skal nævnes, er Benoit Delhommes smukke kinematografiske arbejde. Det er noget af en udfordring at få en film om en mand, der er bundet til en kørestol til at virke sprælsk og levende. Når hovedpersonen ikke altid kan udtrykke med ord, hvad han føler, forsøgte Delhomme at udtrykke det gennem farver og lys i scenerne. Disse farver og lys er også med til at skabe en form for fremgang i filmen, da det virker til, at hver æra i fortællingen har sin egen farvepalet. Endvidere drog han nytte af Redmaynes evne til at tale med sin krop og sit ansigt, og skærmen fyldes ofte af skuespillerens udtryksfulde ansigt.

Jovist - filmen handler mere om følelser end fysik, og hardcore fans af Hawkings arbejde vil nok blive skuffede, men Teorien om Alting er en film, jeg vil se igen og igen, og hver gang vil jeg blive ligeså draget af den som sidst. Det er et kunstværk, der stadig efter flere dage giver mig gåsehud, og jeg kan intet andet end at anbefale filmen varmt og give den 5 stjerner ud af 5.

 

Læs mere om: