WEEKEND

BØGER JEG ELSKER | Ditte Hansen

Skuespillerinde Ditte Hansen har sammen med sin veninde Louise Mieritz for nyligt kastet sig ud i et nyt projekt. De satte sig for at puste nyt liv i teaterstykket ’Den vægelsindede’ af Ludvig Holberg. Resultatet kan opleves fra 1. september på Odense Teater. Det er dog ikke kun arbejdsmæssigt, at Ditte Hansen omgiver sig med komedie


 

Den inspirerende

Komikeren og forfatteren Tina Fey har skrevet den fantastiske Bossy Pants. Hun er kendt fra Saturday Night Live og serien ’30 Rock’. Bogen handler om hendes lidt nørdede barndom og hendes tidlige karriere som komiker. Tina Fey er skarp og morsom. Man griner højt og bliver samtidig inspireret til selv at være modig.

Fås online HER
 


 

Den sjove

Lena Dunham er kendt fra tv-serien ’Girls’, som hun selv har skrevet og instrueret. Hendes bog ’Not That Kind of Girl’ eller på dansk Ikke den slags pige er en række autobiografiske essays, der handler om at blive voksen. Lena Dunham er vidunderligt morsom og selvudleverende. Det er lige så befriende, som det er sjovt. 

Fås online HER

LÆS OGSÅ: Derfor elsker vi 70'erne

 


 

Den til min bedste ven

Bogen er til min makker Louise Mieritz. Det er svært at finde noget, hun ikke allerede har læst, så jeg må have fat i en helt ny bog: Judd Apatows Sick in the Head. Det er en række samtaler med de største navne inden for amerikansk comedy såsom Jon Stewart, Jerry Seinfeld, Louis C. K., Chris Rock og Lena Dunham – alle vores helte. 

Fås online HER
 

Den tilbagevendende

Hvert år napper jeg en af Jussi Adler-Olsens krimier. ’Den grænseløse’, som er hans seneste, skuffede mig en smule, men jeg er stadig trofast læser og fan. Derfor håber jeg, der kommer mange flere spændende krimier om Carl Mørck og afdeling Q’s bedrifter. Og indtil da har jeg stadig min yndling, som er Journal 64.

Fås online HER
 

Pssst… Husk at tilmelde dig INs nyhedsbrev lige HER - så er du altid opdateret på det bedste indenfor mode, skønhed og sundhed!

 
Læs mere om: