WEEKEND

Coco Chanels og de royales hemmelige hobby

Kom med i kullisen hos verdens rigeste, når de dyrker deres hobby til verdens mest glamourøse hestevæddeløb. Her er dresscoden jakkesæt, kjoler og hatte, mens millioninvesteringer står på spil med levende hestekræfter

Millioner af euro på højkant. Århundreder gamle traditioner. Hestekræfter i høj fart – og alt er afgjort i løbet af få minutter. 

Det er en del af charmen ved traditionsrige hestevæddeløb, som den dag i dag tryllebinder Europas gamle og nyrige familier, arabiske sheiker og stenrige amerikanere, for hvem galopheste er en hobby og god investering. 

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Tilsammen udgør de et omrejsende cirkus af heste, jockeyer og investorer, der flyver i privatfly fra løb i Europa til USA over Asien til Mellemøsten. Et slags firbenet Formel 1-løb blot med rigtige hestekræfter og med næsten lige så store investeringer på spil. Prisen på en god galophest ryger hurtigt op i to-trecifrede millionbeløb. Til gengæld kan den rigtige hest tjene mere end trecifrede millionbeløb i kroner hjem på løb i løbet af kun fem måneder og senere på avl. Dermed giver succesrige heste større profit, end mange aktier kan nå at kaste af sig. 

Den britiske monark, dronning Elizabeth, er blandt de varmeste tilhængere af galopløb. Måske fordi det britiske kongehus selv indførte hestesporten i 1600-tallet, og dronningen ejer selv adskillige heste, hvor én eller flere plejer at deltage i det hæderkronede franske derby Prix de Diane Longines, som kun er for unge hopper. De skal konkurrere på en distance på lidt over to kilometer. 

LÆS OGSÅ: PÅ TV | Skønhedsidealer under loop, sjove kvinder og et portræt af Storbritanniens dronning

Lige i år falder det franske løb dog sammen med britiske Royal Ascot, hvor dronningen selv har tre heste med, og den 90-årige monark er stamgæst på tribunerne på alle løbets fem dage. I år sætter hun oven i købet nye standarder inden for mode: For første gang nogensinde møder den farveglade dronning Elizabeth op i en orange hat, som er prikken over i’et til en blå jakke og en orange- og blåmønstret kjole. Dermed viser monarken, at det er o.k. at fravige det gamle princip om, at hatten skal være i samme farve som kjolen – og giver på den måde alle bookmakerne baghjul. De satsede på, at hun ville møde op i et tone i tone-outfit, som hun plejer.

Naturen er en stor inspirationskilde for mange af hattene.

Naturen er en stor inspirationskilde for mange af hattene.

 

En handel med Coco Chanel

Ved Prix de Diane Longines-løbet uden for Paris samler opmærksomheden sig blandt andet om Wertheimer-brødrene. De er nok mest kendt for at være arbejdsgivere for Karl Lagerfeld som ejere af hele Chanel. Tilsammen er brødrene gode for mere end 100 milliarder kroner, og hestesporten er blot én af de måder, de tjener penge på. 

Faktisk mødte brødrenes oldefar, Pierre Wertheimer, netop Coco Chanel i 1922 til et andet legendarisk hestevæddeløb. Mode-designeren var også fast gæst ved mange Prix de Diane-løb, som er navngivet som en hyldest til den romerske jagtgud, Diana. Mødet med Coco Chanel på galopbanen blev startskuddet til, at Pierre Wertheimer overtog 70 pct. af rettighederne til at producere, markedsføre og distribuere Chanel No. 5, som hidtil kun havde været solgt i mode-designerens egen butik. 

En del af prisen for at overtage parfumen var, at Pierre Wertheimer skulle betale for Coco Chanels ophold på Hotel Ritz resten af hendes levetid. 

LÆS OGSÅ: KULTUR | Tekstiler helt ude af proportioner på Aros og to andre kulturtips til dig

Senere fortrød Coco Chanel beslutningen og prøvede gennem tyske forbindelser under Anden Verdenskrig at få majoriteten ud af hænderne på den jødiske forretningsmand. Men før Pierre Wertheimer flygtede til New York, sikrede han sig, at en kristen franskmand passede godt på Chanel No. 5 og resten af parfumeimperiet. Efter krigen fik Wertheimer-familien rettighederne og virksomheden tilbage, og senere overtog de hele Chanel-brandet, som var i økonomiske vanskeligheder. 
Ud over interessen for at gøre en god forretning bankede Pierre Wertheimers hjerte for heste. En interesse, som er gået i arv til børnebørnene, Alain og Gérard, der fører stutteriet Wertheimer et Frère videre. Det hører til verdenseliten blandt opdrættere af galopheste. Så naturligvis er brødrene og deres heste til stede ved Prix de Diane, som finder sted for 167. gang på en varm sommerdag i juni, hvor Modemagasinet IN er inviteret med af Longines, som sponsorerer løbet. Som vicepræsident i Longines Juan-Carlos Capelli siger: 
 
– Vi deler så mange værdier med Prix de Diane – vi er et perfekt match, fordi hestevæddeløb er den eneste sportsgren, hvor tilskuerne bærer jakkesæt og hatte. Det handler ikke om snobberi: Det handler om at være tidløs og elegant. 

Coco Chanel (i midten) var fast gæst til Prix de Diane-galopløb.

Coco Chanel (i midten) var fast gæst til Prix de Diane-galopløb.

 

Longines’ passion for hestesporten

Der går en lige linje mellem det schweiziske urbrand Longines og hestesporten. I dag er brandet tidtager på alt lige fra spring-konkurrencer til hestevæddeløb over hele verden. Det tætte parløb begyndte, da det første Longines-ur så dagens lys i 1878, hvor motivet på urskiven var en jockey til hest. Blot tre år senere sad uret på håndleddet af jockeyer og hesteelskere, der pludselig kunne tage tid helt ned til sekundet på deres egne heste – hvilket var usædvanligt dengang. I dag har Longines en hel kollektion af urededikeret til hestesporten ved navn 

Equestrian, hvor stigbøjler og bidsler fra hestens hovedtøj indgår som elementer på urene. Vicepræsident i Longines Juan-Carlos Capelli fortæller, at Longines til næste år bliver 185 år, men brandet prøver ikke at være et fashion-urmærke. – Vores design passer til i går, i dag og i morgen, mener han. 

 


 

Fun-facts om galopheste

En galophest er blevet så hurtig, at den på de korte distancer kan løbe over 65 kilometer i timen. En af verdens bedste galopheste gennem tiden er Sea the Stars. Den tjente 70 millioner kroner hjem til sin ejer på at deltage i galopløb fem måneder om året. I dag bliver den brugt som avlshingst. Galopheste er som regel 

engelsk fuldblod. Hestene er oftest specialister i at løbe enten korte, mellemlange eller lange distancer. Alle fuldblodsheste er optaget i stambogen ‘The General Stud Book’, der blev udgivet første gang i 1791 i England. Der kommer en ny udgave hvert fjerde år. I alle lande afholdes galopløb efter regler, som bygger på et regelsæt fastsat af den engelske The Jockey Club stiftet i 1750. 

Prix de Diane varer hele dagen, så skygge er nødvendigt. 

Prix de Diane varer hele dagen, så skygge er nødvendigt. 


 

Verden af i går

Derbyet finder sted ved slottet Château de Chantilly godt 20 minutters togtur fra Paris, hvor den røde løber er blevet erstattet af en blå – Longines’ farve. Om bord på toget står det hurtigt klart, at det ikke kun er Wertheimer-brødrene, der interesserer sig for både mode og heste. Her tropper modeelskere, journalister fra modemagasiner, almindelige kvinder og fashion-bloggere op i mere eller mindre fantasifulde og sofistikerede hatte-kreationer og sommerkjoler. 

Prix de Diane-derbyet er et stykke europæisk kulturarv, hvor normerne fra ‘verden af i går’ bliver holdt i hævd. En hat er adgangsbillet for damerne den dag i dag ligesom den 18. maj 1843, hvor Prix de Diane-løbet fandt sted første gang – og mange mænd holder fruerne med selskab og bærer høj hat til jakke og vest. 

Det koster omkring 10 euro at komme ind til hestevæddeløbet, så alle kan være med. I gamle dage blev tilskuerne hentet i hestetrukne vogne fra banegården i den lille forstad Chantilly – og som et postkort fra gamle dage holder hestevognene også klar i dag, da gæsterne træder ud af toget.  

LÆS OGSÅ: NY FILM | Kom med bag kulissen på italiensk Vogue

Luften sitrer af højtidelighed, som om Prix de Diane markerer sommerens begyndelse og lægger op til en særlig oplevelse i forfædrenes fodspor. Glæden bobler lige så meget som de tusindvis af flasker champagne, som bliver drukket i løbet af dagen. Overraskende mange unge mennesker møder op på græsset ved galopbanen klædt i deres stiveste puds og forlegne smil, fordi det hele virker – i hvert fald i begyndelsen – som voksne, der leger klæd ud-leg. Indtil det går op for dem, at alle tilskuere har gjort noget særligt ud af sig selv. Som en moderigtig Roskilde Festival på første klasse. 

Selve galopbanen ligger kun et stenkast fra Château de Chantilly, som lægger mursten og græsmarker til verdens største træningscenter for galopheste. Flere end 3.000 fuldblodsheste er blevet trænet her gennem tiden, og mange af hestene har selv vundet det prestigefyldte hestevæddeløb, der består af ni små løb, som hver for sig bliver overstået på få minutter. Luften dirrer af spænding, og selv fashionistaerne bliver grebet af spillelyst og sætter penge på, at deres udvalgte hest vinder et løb. 

Og jublen vil ingen ende tage, når pigerne får de uventede pengepræmier med hjem i håndtasken. Mellem hvert løb bliver hullerne i græsset efter de hidsige hestetramp stampet ned igen af tre-fire mænd, som om tiden har stået stille i over 100 år. 

Kun en stor hesteambulance, som samler en skadet hest op på banen, og de mange mobiltelefoner afslører, at vi er i 2016. 

Også herrerne klæder sig ud for en dag.

Også herrerne klæder sig ud for en dag.

En dyr hobby

Det mest eksklusive sted på galopbanen er det aflukkede område, hvor ejerne skridter deres heste rundt for at få gang i musklerne. Her er det mere tydeligt end ellers, at en hest er en hobby for de få i Europa og i verden – ikke for de mange. Alene med flytransport til løb rundt i verden og forsikringer løber regningen hurtigt op i seks millioner kroner, hvis man deler flyet med de andre ejere. 

Til Prix de Diane Longines-løbet er der særlige aflukkede tribuner til ejerne, så de kan se hestene an og eventuelt få øje på nye investeringer i mængden, inden hestene møder deres jockeyer og bliver ført ud til båsene. Før og efter løbet bliver en jockey vejet. Personen må veje 59 kilo inklusive sadlen. Har en hest vundet mange løb i streg, bliver der lagt mellem et og fem ekstra kilo på sadlen for at give andre heste en fordel.  

I år er det hesten La Cressionnière, som vinder den største præmie på 7,5 millioner kroner med rytteren Christian Demuro. Og mange af tilskuerne i VIP-området taler allerede om det næste løb i Kentucky, USA, som hestekaravanen skal videre til, mens de kvindelige gæster glæder sig til at få de høje hæle og hatten af efter en lang dag i galoppens tegn. 
 

Med det smukke Château de Chantilly som kulisse løber verdens hurtigste treårige hopper om kap.

Med det smukke Château de Chantilly som kulisse løber verdens hurtigste treårige hopper om kap.

Hestevæddeløb – de royales hobby

Den moderne galopsport stammer fra England i 1600-tallet. Men i 1654 forbyder den daværende puritanske republikaner og statschef Oliver Cromwell hestevæddeløb, i forbindelse med at han overtager magten i England, Skotland og Irland. Han anser væddeløb for at være et spejl af en dekadent livsstil. Men den britiske kong Karl den 2. ophæver forbuddet i 1664. Siden har der været et tæt, ubrudt bånd mellem hestesporten og det britiske kongehus. 

Den britiskfødte dronning Caroline Mathilde introducerer galopsporten i Danmark i 1771. Kongen og dronningens livlæge, Johann Friedrich Struensee, organiserer løbene. Men da dronningen og livlægens affære bliver afsløret, bliver hestesporten forbudt i Danmark. Først i 1823 bliver der igen afholdt løb i København. I 1859 får Danmark sin officielle jockeyklub, Dansk Galop (Foreningen til den Ædle Hesteavls Fremme). 

I Danmark har der været afholdt galopløb siden 1867. Klampenborg Galopbane nord for København blev indviet i 1910, og siden da er de klassiske løb blevet afviklet her efter engelsk forbillede. 

 

Dronning Elizabeth ejer flere løbsheste.Det britiske kongehus indførte galopløb.

Dronning Elizabeth ejer flere løbsheste.Det britiske kongehus indførte galopløb.

 

IN var inviteret med til Paris af Longines. Se dagbogsbillederne INs chefredaktør, Anne Axholm, tog på turen

Paris af Longines

Læs mere om: