WEEKEND

Dagdrømmeri i yderste potens

”Dagdrømmeri i yderste potens” er 19-årige norske Hedda H. Robertsens debutroman, der er skrevet i en billedstærk og forfriskende tone

Her har vi fat i en ung norsk kvinde Alba, som man ikke helt kan regne ud om er kugleskør eller blot en heftig dagdrømmer. Hun fantaserer om en dansk mand ved navn Mads Mikkelsen - muligvis den danske skuespiller Mads Mikkelsen, og det i sig selv virker rimelig absurd og ret sjovt. Han kommer i den boghandel, som hun arbejder i, og køber en avis næsten dagligt.

Langsomt udvikler hendes dagdrømmeri sig til heftige seksuelle fantasier, der overhaler det univers, som Anaïs Nin i sin tid tog hul på med 180 kilometer i timen. Fantasierne sakser ud og ind af handlingen, og til sidst ved man ikke længere, om Alba selv har styr på virkelighed og fantasi.

Debutromanen er skrevet af den 19-årige norske forfatter Hedda H. Robertsen, der modigt pensler det seksuelle fantasiunivers ud i de mest grænseoverskridende detaljer, uden at det på noget tidspunkt forekommer slibrigt, fordi hun samtidig skriver så fint og sikkert i en billedstærk og forfriskende tone i små og store kapitler, der nogle gange tangerer lyrik.

Hedda H. Robertsen: Helt skudt i Mads Mikkelsen, People's Press, 199 kr.

 

Relevante links

Læs om Katrine
Ærtebjergs
kunst
Strandklar Bugs and ants:
Det kryber og
kravler

 

Læs mere om: