WEEKEND

Fire dage i marts

Læs et udpluk af Jens Christian Grøndahls anmelderroste ”Fire dage i marts.

Hun trækker cyklen gennem tunnellen under Sølvgade, og lidt efter står hun i gården foran baghuset, hvor hun har boet i snart otte år. Hun tøver. Frank er der ikke, men hvad med Jonas? Formentlig heller ikke, og hun ved ikke engang, om hun håber det. Hun ved ikke længere, om hun vil være glad for at se sin egen søn. Det er det værste indtil nu. Hun går op ad trappen, låser sig ind og mærker stilheden, at hun er alene. Alt er, som hun efterlod det i morges. Skålen med de sidste havregryn gennemblødt af mælk, koppen med kold te i bunden, den ovale japanske støbejernspotte med den knoppede overflade og avisen, som hun bar ind og lagde på køkkenbordet uden at registrere så meget som en overskrift.Hun står lidt og betragter det indrammede foto fra Samos, hvor Jonas og hun smiler om kap. Hun vinder. Bag den glade feriemine fornemmer hun hans reservation og mistillid. Hun går ind på hans værelse. Hun tænker, at sådan må der se ud, hvis man har haft en lejer, der lige er flyttet. Han har haft travlt. Normalt flyder hans tøj og ting, som om en særlig hensynsløs politipatrulje havde foretaget en husundersøgelse og efterladt alt i kaotiske dynger. Nogen må have hjulpet ham med de tunge ting, medmindre han har tilkaldt en 3 x 34. Hvor er han nu? Det er næsten omsonst at gætte, men skulle Sven virkelig have ageret flyttemand uden i det mindste at ringe først og lige høre, om det er i orden, at Jonas flytter hen til farfar?Hun ser det for sig. Hun er selv ude om det ligesom Abdel, der kan prise sig lykkelig for, at Jonas aldrig snører sine Nike-sko. En hjernerystelse, en lussing. Det ene overskyggede allerede det andet. Det er ikke længere Jonas, der er skurken. Han er flyttet hjemmefra, fordi hun slår, og både Anders og Sven vil bakke ham op. Ja, han har problemer, men han er mindreårig, og hun har mistet grebet, fatningen, enhver autoritet. Hun ser det skingrende urimelige i situationen, men hun ser den også i al sin uomtvistelighed. Hun kunne have været mere hjemme. Hun kunne have læst skriften på væggen. Hun kunne have talt med skolepsykologen eller egen læge eller fundet en døgnrådgivning for skyldsplagede skilsmissemødre.Hun kunne have ventet, dengang, i stedet for med vold og magt at integrere Frank i sin nye skrøbelige husorden. Hvad skal en dreng i anden klasse stille op med, at hans mor er en fremmed mands hemmelige elskerinde? Er han så også hemmelig? Bør han krybe som en skygge langs murerne på vej til skole? Var det ikke en dårlig idé, dengang hun på hans fødselsdag stod sammen med Frank foran skolen, da han fik fri? Da hun puttede ham om aftenen, efter de havde været i Tivoli, og alting var gået forbavsende godt, fik han hende til at love, at Frank aldrig ville stå der igen. Hun spurgte hvorfor. Jonas så alvorligt på hende. "Er han måske ikke gift?"

LINK:

Køb "Fire dage i marts"

LINK:

 

Læs anmeldelse af "Fire dage i marts"

Læs mere om: