WEEKEND

Følsom og forfriskende

Debutanten Carsten Boe har skrevet en fin lille roman om en familie i opløsning.

Endnu en debutant fra endnu et lille forlag. I bogbranchens højsæson er det en modig kombination, men ikke desto mindre har Bogkompagniet udgivet Carsten Boes Stillevejen, mens alle de store forlag fører deres allerstørste forfattere frem på bogpodiet.

Kradser i vores samvittighed
Når man har læst bogen, forstår man forlagets mod. Carsten Boe kan nemlig noget. Han kan skrive om hverdagen, så vi på én gang bliver både revet med og får kradset lidt i vores egen (dårlige) samvittighed. På Stillevejen udspiller sig et familiedrama om tre personer - mor, far og 12- årige Christian, hvis øjne vi oplever det hele igennem.

Dem larmende tavshed
Lørdagsslik, aftensmad og nystrøget tøj er altid på plads i det lille hjem, men tavsheden over aftensmaden siger mere end tusind ord. Familien er i opløsning. Ingen tager fat i problemerne, men hver især forskanser de tre sig bag deres hemmeligheder. Lige indtil den dag, da moderen bliver forelsket i advokaten. Forfriskende, følsom og fin - det er, hvad romanen er.

Bogkompagniet, 249 kr.

Læs uddrag af romanen: Stillevejen

Læs mere om: