WEEKEND

HJEMME – en fin familiefortælling

En bog, der foregår i et sindigt tempo, hvor sandhederne langsomt kommer på bordet

HJEMME er en af de store familiefortællinger, hvor den amerikanske forfatter Marilynne Robinson vælger at lade historien udfolde sig med små forsigtige skridt i så langsomt et tempo, at man føler sig bragt helt med ind ved familiens spisebord.

Glory kommer hjem til sin far, præsten Boughton, i et lille bysamfund. Han er døende, og Glory har været gennem et brud med en mand, som har drevet hende til barndomshjemmet. Fortiden i familien med fire børn er tung, og pludselig får de en henvendelse fra sønnen Jack, som har været væk fra familien i 20 år. De venter i spænding, for vil familiens sorte får mon dukke op?

Det vil han - og langsomt og afventende i en tid, hvor de går og passer hus, have og bager tærter i køkkenet sammen, kommer fortiden på bordet gennem få og famlende samtaler - alle de svære begivenheder, som har sat deres spor i familien Boughton. Marilynne Robinsons roman er en ualmindelig fin familiefortælling, hvor kærlighed, død, tro og tilgivelse er hele omdrejningspunktet.

Marilynne Robinson: HJEMME, Gyldendal, udkommer 16. februar, 299 kr.

Læs også:
Poetisk romandebut
Fantastiske Auster
 

Læs mere om: