WEEKEND

If I Stay

Det ser ud til, at der stadig er liv i dramaet om kærlighed blandt to unge med døden tæt på livet. Eller det håber skaberne af filmen If I Stay i hvert fald, der er. Filmen følger nemlig i fodsporene på sommerens tidligere tåreperser The Fault In Our Stars og forsøger at presse endnu flere tårer ud af publikum. Om det lykkes, er vist meget individuelt.

Filmen If I Stay er baseret på Gayle Formans bog af samme navn. Hovedpersonen Mia Hall er i filmen spillet af Chloë Grace Moretz fra blandt andet Kick Ass og Carrie - en ung stjerne på vej frem i spotlyset. Mia er 17 år, og hendes kærlighed til klassisk musik og celloen gør hende til det sorte får i hendes ellers rock-elskende familie. For Mia handler livet om hendes passionerede forhold med kæresten Adam (Jamie Blackley), collegeansøgninger og musik. Men alt dette bliver vendt på hovedet, da hun sammen med familien er impliceret i et voldsomt biluheld. Mia vågner blandt bildele og ambulancefolk og ser sin egen krop ligge bevidstløs på vejen. Hun er fanget i en form for limbo mellem liv og død og må se på udefra, mens ambulancefolk forsøger at redde hendes liv. Derefter følger man hende gennem en lang række flashbacks, mens hun forsøger at afgøre, hvorvidt hun vil fortsætte livet uden at vide om hendes familie overlever, eller om hun vil lægge al smerten bag sig og vælge døden.

Se også: IN anmelder 'Hundredefodsrejsen'

Det centrale i filmen er Mias forhold med Adam. Hvor dybt man synker ind i filmen, afhænger af om man tror på kærligheden i deres forhold. Og der må jeg sige, jeg faldt lidt af. En dag spotter Adam gennem et vindue Mia, der spiller cello, og han ved fra det øjeblik af, at de skal være sammen. Mens nogen måske accepterer "ét øjekast og så elsker vi hinanden", er jeg simpelthen ikke med. Jeg synes, at forholdet mellem dem virker forceret og forhastet. Som om de skal skynde sig at forelske sig, fordi det er afgørende for plottet. Film skal give os forhåbninger - men ikke falske forhåbninger. Adam bliver en eventyrlig men urealistisk Romeo, som er alt for meget af det gode.

Men én ting, jeg dog køber fuldt ud, er familiens forhold til hinanden. Det virker ægte og oprigtigt, og det er én af de ting, der trækker mig ind i filmen. Især en scene, hvor Mias bedstefar (Stacy Keach) taler til hendes komatøse krop, er ganske vidunderlig og burde få selv de mest kyniske biografgængere til at hive lommetørklæderne frem.

Skuespillet i filmen er langt hen af vejen ganske godt. Mireille Enos og Joshua Leonard, som spiller forældrene, gør dem til en charmerende duo, selvom de nemt kunne være blevet akavet frem for med på beatet, og Stacy Keachs optræden var den, der fik mig til at måtte tørre øjnene. Og så skal selvfølgelig også nævnes hovedpersonen Chloë Grace Moretz. En stor del af filmen handler om hendes kærlighed for at spille cello, og Chloë brugte syv måneder på at lære celloen at kende, og det ses. Jeg synes dog at nogle af de vigtigste scener i filmen virker klichéprægede og mangelfulde. For eksempel Mias reaktion på de omstændigheder hun finder sig i, der ses mest ved at hun tager sig til hovedet mens kameraet snurrer om hende. Eller også kaster hun sig ned og banker i hospitalsgulvet. Det er mere voldsomt end effektfuldt.

Så hvis du ikke har fået nok af tårepersere og lommetørklæder, så kan If I Stay måske være noget for dig. For mig var filmen dog mangelfuld, og jeg manglede mere realisme og dybere skuespil fra Chloë Grace Moretz. Derfor giver jeg den karakteren 2,5 ud af 5 stjerner.

Læs mere om: