
Ikke til at kende: Se, hvordan Bridgerton-stjernerne ser ud i virkeligheden
Kan du genkende disse Bridgerton-stjerner, når de ikke har deres 1800-tals-uniform på?
Netflix-serien Bridgerton er et periodedrama, når det er bedst: Det sparer bestemt ikke på overdådige kostumer og store parykker.
I nogle tilfælde er Bridgerton-forvandlingen så ekstrem, at du garanteret ikke kan genkende skuespillerne, når de er "au naturel".
Se, hvordan stjernerne fra Bridgerton ser ud i virkeligheden.
Jonathan Bailey
Den ældste Bridgerton-bror, Anthony, spilles af 32-årige Jonathan Bailey. Udover at være skuespiller er han en prisvindende musical-stjerne.

Adjoa Andoh
58-årige Adjoa Andoh er en rutineret teaterskuespiller og spiller den rapkæftede Lady Danbury i Bridgerton.

Nicola Coughlan
Den 34-årige irer Nicola Coughlan spiller den yngste Featherington-datter, Penelope. De, der har set hele første sæson vil vide, at hun spiller en central rolle i serien.

Claudia Jessie
I rollen som den egenrådige Eloise Bridgerton ser vi den 31-årige Claudia Jessie, der har en række tv-roller bag sig. Blandt andet i Doctor Who og Vanity Fair.

Regé-Jean Page
I rollen som den mystiske og sexede Simon Basset, der er hertug af Hastings, ser vi 31-årige Regé-Jean Page, som fik sin debut i Harry Potter-universet.

LÆS OGSÅ: 10 ting, du ikke vidste om Netflix' nye hitserie Bridgerton
Polly Walker
Som den farvestrålende og en smule hysteriske Portia Featherington ser vi Polly Walker, 54.

Ben Miller
Ben Miller, 54, portrætterer den spilleglade Lord Featherington. Han har også haft roller i Johnny English og Paddington 2.

Golda Rosheuvel
49-årige Golda Rosheuvel spiller den bestemte dronning Victoria. Skuespilleren spiller primært teater, og i 2018 spillede hun endda en kvindelig udgave af Othello i Shakespeares tragedie af samme navn.

Phoebe Dynevor
"The diamond of the season", Daphne Bridgerton spilles af 25-årige Phoebe Dynevor.

Ruth Gemmell
Ruth Gemmell, 54, har en over 20 år lang tv-karriere og spiller blandt andet med i den britiske serieklassiker Eastenders.

Luke Newton
Luke Newton, 23, spiller den tredje Bridgerton-bror, Colin.

(BILLEDE)