WEEKEND

The Informant: Damon i politisk komedie

The Informant er baseret på en virkelig historie og Matt Damon gør det glimrende i rollen som meddeler

Det er store penge, der er tale om. Og for en mand, der i hvert fald selv mener, han er stor og alle pengene værd, er det ikke et særlig svært valg - at blive agent og meddeler for FBI i en kæmpestor sag om underhåndsaftaler og dirty tricks i forretningsverdenen.

The Informant er baseret på en virkelig historie om den højt placerede medarbejder Mark Withacre, der i starten af 1990'erne lækker væsentlige oplysninger om forretningsgangen i sit firma ADM til FBI. I en - viser det sig - noget naiv tro på, at han så, når alle de andre direktører sidder bag lås og slå, vil stå som vinderen. Den eneste ærlige medarbejder, der som tak skal drive firmaet videre.

Matt Damon er guld værd som den kluntede, både i krop og tanke, Mark Whitacre, der slipper af sted med de mest langt ude tiltag for at få filmet og bevist ulovlighederne. Det gør The Informant til en politisk komedie, der både er enormt underholdende og helt afgjort har relevans i dag også, hvor brugen af almindelige mennesker som meddelere i store sager er endnu mere udbredt.
Premiere 30. oktober.
????
(4/6 stjerner)

Se også:
Tuva Novotny fra Simon & Malou
Paprika Steen: Folk tror, jeg er krukket

 

Læs mere om: