WEEKEND

Lyt til elektropop af høj kaliber

Selvom moren ikke brød sig om Ellie Gouldings stemme, så er det alligevel lykkedes sangerinden at bryde igennem

Engelske Ellie Gouldings nummer Under The Sheets kender du sikkert allerede, for singlen er blevet rå-spillet på enhver radiokanal med respekt for sig selv og god musik. Hendes album Lights, der selvfølgelig også har lagen-sangen med, er simpelthen proppet med elektro-pop numre af den høje kaliber.

Det er stor musik, der går i kroppen på den gode måde. Man får lyst til at danse og synge, og det kan da kun være sundt. (Rart i en tid, hvor vi nærmest bliver invaderet af sundhedstrusler). Ellie Goulding startede egentlig med at spille klarinet som barn, men holdt op igen fordi »det virkelig begyndte at irritere mig«, som hun siger. Men hun kunne stadig lide at synge.
Hjemme i det lidt for lille hus i Hereford måtte hun desværre bare kun synge i en tidsbegrænset periode hver dag - Ellies mor syntes, simpelthen, datterens stemme var for mærkelig. Shame on you Mrs. Goulding.

Se også:


Ny norsk bog:
Stille dage i
Mixed Park

INDRA: Fra
New York til Århus

Guide: Tre gode
kulturelle oplevelser

 

Læs mere om: