WEEKEND

Ny Ken Loach-film: Looking for Eric

Ken Loach har begået endnu en skøn engelsk arbejderklasse-feelgood-film i ”Looking for Eric”

(fem ud af seks)

Looking for Eric er en rigtig klassisk engelsk arbejderklasse-feelgood-film, som kun Ken Loach kan lave dem. Netop som alt, alt overhovedet og mere til, ser rigtig håbløst og umuligt ud for den enlige far - og morfar - og postbud Eric, får han en eventyrlig hjælper. Navnet er Eric Cantona, og for især engelske fodboldfans er han en legende. Ikke mindst for hans navnebror.

Eric hjælper Eric
Legendarisk er hans rådgivning og indsats også i denne søde og sjove film om, hvordan intet er helt umuligt, når bare man har venner. Og tør sætte ord på sine problemer. For det kan jo nok knibe for en mand eller to, der er vant til at klare sig, og især til ikke at røbe sine følelser. Men Eric hjælper Eric, både til at nærme sig sin tidligere kone og store kærlighed Lily og til at klare de store problemer, som hans ene papsøn er kommet ud i.

Postbud med ondt i livet
Splejsede og rare Steve Everts har sin første hovedrolle som postbuddet med ondt i livet, mens det er den charmerende, karismatiske Eric Cantona, der spiller sig selv.

 

Læs mere om: