WEEKEND

Ny norsk bog: Stille dage i Mixing Part

IN’s anmelder er ikke i tvivl: Erlend Loes absurde Stille dage i Mixing Part er alle pengene værd!

Hold da helt op! Norske Erlend Loe er i topform i denne lille stramt fortalte roman, som er en komprimeret absurd parodi på en ægteskabskrise af de helt store.

Bogen er nærmest fortalt som én lang teaterdialog mellem hovedpersonen, dramatikeren Bror, der sjovt nok hele tiden tænker på teater, mens hans kone Nina bliver mere og mere ængstelig.

Så hun prøver desperat gennem lange samtaler i sengen at komme ind under huden på sin mand, der bare vil være i sine egne tanker og bliver mere og mere fokuseret på den engelske kendiskok Nigella. De er på ferie i Ninas elskede Tyskland, som Bror hader, sammen med deres tre børn. Han taler om nazigræs og nazinips, mens Nina bliver rasende.

Faktisk er det en ret deprimerende roman, men på en tilpas absurd facon, som gør det til rigtig sjov læsning - samtidig med at den indimellem rammer plet i forhold til, hvad der kan være så forfærdelig opslidende i et ægteskab.

Erlend Loe: Stille dage i Mixing Part, Gyldendal, 199 kr.

ììììì (5/6)

Læs også:

Forfatter
uden jantelov
Renselse -
østeuropæisk
chok
Poetisk
romandebut

 

Læs mere om: