WEEKEND

Opera til lands, til vands og under jorden

Den 25.-28. juli kan du opleve en ny, udendørs operafestival i København.

Utraditionelle locations som Københavns kanaler, ruinerne under Christiansborg samt Nytorv danner rammen om Copenhagen Opera Festival, der er den første af sin slags. Så hvis du ikke ved, hvad du skal lave i weekenden, har du nu en unik mulighed for at opleve et anderledes operaarrangement.

Søndag den 26. juli kl. 14. - 16.30 på Nytorv
Her kan du hengive dig til Verdis Traviata, der fremføres af nogle af Danmarks bedste operasangere. Blandt andet Anne Margrethe Dahl og Niels Jørgen Riis.
Arrangementet er gratis.

Mandag den 27. juli kl. 18 og 21 og tirsdag den 28. juli kl. 18.00 og 21.00 i ruinerne under Christiansborg
I de mørke ruiner fra det gamle Christiansborg flytter forestillingen 'opera i dødsriget' fra det ene rum til det andet. Forestillingen er en gendigtning af den 2000 år gamle Orfeus-myte med musik fra tre forskellige operaer om Orfeus af Haydn, Montverdi og Gluck. Sangere som Nina Bols lundgren, Sofie Elkjær Jensen og Maria Kontra medvirker.
Billetter koster 100 kr. + gebyr og kan købes på Billetnet

Lørdag den 25. juli - tirsdag den 28. juli med afgang fra Nyhavn kl. 11.00, 13.30 og 16.00
På Operettebåden bydes der hele festvalen igennem på vuggende sejlads gennem Københavns kanaler til tonerne af Sofie Cero og Thomas Peter Koppel, som underholder fra bådens stævn med uddrag fra berømte operaer og operetter af bl.a. Strauss, Lehár og Kálmán.
Billetter koster 60 kr. og kan bestilles på [email protected]. Det er også muligt at købe billetter umiddelbart inden afgang fra Nyhavn.

Læs mere på www.copenhagenoperafestival.com

LÆS OGSÅ: Ballet i det fri

Læs mere om: