WEEKEND

Singleton - boguddrag

Vi bringer her et uddrag af Singleton, der hudfletter singlelivets glæder, sorger, branderter og eskapader. Singleton er udgivet på baggrund af bloggen af samme navn, der har eksisteret siden 2005. Kunne du lide dagbøgerne om Nynne og Bridgets Jones, går du ikke galt i byen med Singleton.

3. juni, kl. 13:06
Ok, så kommer jeg gående i går aftes med Anders, der er på visit fra Jylland - og hvem ser jeg på den anden side af vejen? Jo, jo, ingen ringere end celebtingen, jeg var på kikset date med (hos mig selv) i januar. Jeg har hverken set eller hørt fra ham, siden han sendte en sms med teksten: Det var en hyggelig date, jeg skriver lige, når jeg er i landet igen. HA, taget ved næsen igen! For der var han - i landet - og jeg havde ikke hørt fra ham.
Ham plus venner var på vej ind på en café, og jeg var sådan: ANDERS, VI SKAL DERIND! Anders sagde modvilligt ja. Tror måske, han var bange for, at jeg ville lave en scene eller noget. Han kender mig åbenbart ikke godt nok til at vide, at det gør jeg KUN, når jeg er beruset. Vi går derind og slår os ned ved et bord tæt ved celebtingen. Og jeg må skuffende konstatere, at han slet ikke vil kendes ved/genkende mig. Vi får øjenkontakt - og seriøst - enten er det et pokerfjæs, eller også kan han ikke genkende mig. I hvert fald ser han fuldstændig blank ud. Godt nok har jeg skiftet den korte, krøllede, blonde frisure ud med det lange, brune Mary/Brenda Walsh hår, og jeg har smidt en 3-4 kg siden sidst - og jeg var iført en bibliotekarbrille sidst. Så jeg er nok ikke den nemmeste at genkende. Men altså, jeg godtager den ikke! Jeg er selvfølgelig en tøs, så vi ved alle, at jeg ikke siger noget, men i stedet kaster min latte ned og hiver Anders ud af caféen igen. Hele vejen hjem brokker jeg mig højlydt; faktisk er jeg lige ved at tude. Jeg troede åbenbart stadig på, at han ville skrive, og at vi skulle flyve af sted i solnedgangen.
Jeg savner Darcy! Se, han ville have genkendt mig - med det samme! Jeg kan stadig ikke forstå, at han valgte den anden kæreste og deres to matrikler frem for mig.

6. juni, kl. 22:15
Vi er vel efterhånden klar over, at Guderne (ingen nævnt, ingen glemt) har valgt mig til deres personlige lille forsøgskanin. Noget med at se, hvor meget man kan byde mig, inden jeg som den første kvinde (og vist den første nogensinde overhovedet) går amok med en riffel i toppen af Rundetårn og pløkker alle tilgængelige, unge mænd i den fødedygtige alder ned. 18 styk på 3 minutter.
Godt så! Man kan roligt sige, jeg har haft den værste skodpinse - ever. Jeg har rent faktisk grædt over Darcy af ren magtesløshed. Måske rundt regnet for første gang siden min teenage-jeg-kommer-aldrig-til-at-elske-igen-forelskelse var sammen med en af mine veninder. Jeg så ham på Vesterbrogade, hvor han spankulerede glad rundt hånd i hånd med meget tyk kæreste - altså hun er tykkere end mig! Jeg kan ikke forstå, hvordan han kan være glad og lykkelig og aldrig tænke på mig, når nu jeg tænker på ham dagligt. Jeg er stolt af mig selv, for det er nu kun tre gange om dagen, jeg tænker på ham. Men når han så pludselig står der over for mig i Irma City på Vesterbrogade og skal købe vin med hjem, og jeg er inde for at købe Tampax og stanniol, ja, så bliver man ked igen. Han så mig direkte i øjnene, og kun jeg kunne se, at han hilste. Han viste antydningen af et smil, et jeg-er-fanget-i-forlygterne-smil vel at mærke, men et smil. Og han nikkede anerkendende med hovedet - bare sådan en lille smule. Og så hev han vin ned fra hylderne og den tykke kæreste ud af butikken. Mine knæ eksede under mig, og jeg købte noget, der var lidt stærkere end vin med hjem.
Søndag og mandag har jeg, ud over at vræle, brugt en masse tid på at se film, hvor pigen ALTID får drengen, også på tværs af kultur, arbejdssituation, kærlighedskvaler, der til sidst bliver løst, hvor han ikke elsker hende, men hvor hun alligevel får overbevist ham om sit fantastiske væsen. Det være sig Pretty Woman, Dirty Dancing, Bridget Jones, Halalabad Blues (som jeg i øvrigt synes er en lortefilm) og et afsnit af Beverly Hills Classic, hvor Valerie er kæreste med Smith fra Sex and the City.
Men man må jo mande sig op - og altså, det er bare nemmere efter også lige at have konsumeret store dele af Sex and the City. Så føler man sig helt gennemrenset.

Læs også uddrag af Jens Christian Grøndahls "Fire dage i marts"

Læs mere om: