WEEKEND

Tag på en visuel rejse med ny dansk illustrationsbog

For første gang udkommer en illustrationsbog, som samler og portrætterer de bedste danske illustratorer netop nu. En smuk og grafisk udgivelse, der samler design og kunst i et unikt, æstetisk univers.

Det danske designbureau WAAITT har i den nye bog ”Contemporary Danish Illustration”, samlet 32 af de bedste nutidige danske illustratorer og deres værker. Bogen er skabt med ønsket om at give de udvalgte kunstnere en analog platform for deres værker og talent.

Foruden et udpluk af værkerne giver hver kunstner et indblik i sin personlige arbejdsproces og sine kreative overvejelser.

LÆS OGSÅ: Tre læbestifter du MÅ prøve

Bogen er med til at understrege processen, der ligger til grund for den illustrative teknik – en teknik og kunstform, der tit bliver glemt i den digitale verden, og tager dig tæt på unge kunstneriske talenter, som i høj grad værdsætter det analoge håndværksdesign.

Bogen kan købes HER fra medio november 2015.