WEEKEND

Uovertruffen oplevelse

IN er vild med Jens Christian Grøndahls seneste roman ”Fire dage i marts”. Læs den positive anmeldelse her

Er der kun tid til at læse én roman i løbet af vinteren, vil det være en god idé at vælge Jens Christian Grøndahls seneste, "Fire dage i marts".

Vendt op og ned på tilværelsen
Romanen er Grøndahls tredje med en af tidens kvinder i hovedrollen, og den udspiller sig - som titlen antyder - over fire dage, hvor der bliver vendt op og ned på den 48-årige arkitekt og enlige mor Ingrid Dreyers tilværelse. Begivenhederne giver Ingrid anledning til at tænke tilbage på sit liv i en familie, som aldrig har fundet sin harmoni, og til at stille sig selv spørgsmålet, om hun er ved at gentage det samme mønster som sin selvoptagede mor og feterede mormor?

Menneskelig indlevelse
Grøndahl er uovertruffen til at væve de mange tidsspring og handlingsforløb sammen til et fint, ægte tæppe, hvor overgangene knapt kan ses. At læse Fire dage i marts er som at følge en tankerække i sit eget hoved, og samtidig har den et psykologisk lag og en menneskelig indlevelse, der er sjældent set i dansk litteratur.

Gyldendal, 299 kroner.

LINK:

Køb "Fire dage i marts"

LINK:

Læs uddrag af "Fire dage i marts"

Læs mere om: