Mad

Anlæg en lille køkkenhave

Drømmer du om en smuk køkkenhave i din have eller i den fælles gårdhave, så skal du læse vores gode begynderguide.

Tirsdag, 24. maj 2016 - 9:30 - Af Susie Helsing Nielsen og Anita Banner / Foto: Jes Buusmann, Mette Wotkjær, Niels Jensen og Jakob Valling
Selvom man ikke har flere tønder land eller en kæmpe villahave, er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan få sig en køkkenhave. Hvis man vil. En fælles baggårdshave i byen eller blot den lille stribe jord, der hører til huset, er egentlig nok. Det vigtigste er, at den får mest muligt sol, og at den ikke får konkurrence fra store træer, buske og hække, og kan du finde plads til 20-30 m², er det helt optimalt, men mindre kan også gøre det.
 

Sådan kommer du igang med din køkkenhave

Begynd med at lave en ramme af brædder omkring det enkelte bed, eller sæt hjørnestolper i, så du kan trække snore, når bedet skal sås til. Der skal være plads til, at du kan nå ind i midten af bedet fra kanten, så en bredde på bedene på 110-120 cm passer til de fleste. Lav en passende afstand mellem rækkerne, så store afgrøder ikke bliver sået for tæt, og små afgrøder får for stort mellemrum, der giver ukrudtet lidt for frit spil. Når du har fundet den rette placering og har markeret bedene, skal jorden gøres klar. Ligger bedet i græsplænen, skal græstørven skrælles af og fjernes. Jorden skal løsnes godt i dybden med en greb. Tung lerjord skal du løfte og løsne ned i to spadestiks dybde, mens almindelig muldjord kun behøver at blive bearbejdet ved at stikke greben i jorden og vrikke den frem og tilbage. Når bedene er løsnet, skal du kultivere jorden godt igennem på kryds og tværs med en kultivator. Slut af med at lave et jorddække af hø, halm, hestemøg, kompost eller champost oven på jorden. Derefter skal jorden have lov til at passe sig selv, indtil det er så varmt, at du kan begynde at så.
 

10 nemme i køkkenhaven

  • Bladbeder eller sølvbeder: Let at dyrke, dekorativ i salater og meget lækker i wokretter. Kan sås fra midt april i 2 cm’s dybde med 20-25 cm’s afstand. Skal udtyndes.
  • Gulerødder: Vælg en tidlig sort, så du kan trække dem op og spise lige fra bedet. Sås tæt i april/maj i 2 cm’s dybde.
  • Kartofler: Nyd den fantastiske smag af nyopgravede, danske kartofler. Læg dem i april i 8 cm’s dybde med 25 cm mellem hver plante. Læg den side, der har flest spirer, opad. Lav en lille jordforhøjning over hele rækken, og hyp den jævnligt. En række er ofte nok.
  • Løg: Stikløg kan lægges fra midten af april i 5 cm’s dybde med 8-10 cm’s afstand. Læg dem med spidsen opad. 
  • Pralbønner: Vokser villigt og er smuk som klatreplante. Bønnerne lægges enkeltvis i jorden i 8 cm’s dybde med 25 cm’s afstand. Giv den støtte i form af lidt hønsenet eller flethegn, der ikke er alt for tæt. 
  • Radiser: Spirer villigt og trives i det kølige, danske klima. Kan sås fra april og sommeren igennem i 1-2 cm’s dybde. Får du ikke spist alle radiserne, så lad dem vokse op og blomstre. Blomsterne smager dejligt, og får de lov til at udvikle sig til frøstande (skulper), er de sprøde og lækre at spise.
  • Salat, fx egebladssalat eller rucola: Selvdyrket salat er lysår fra købesalat. Kan sås i maj og hele sommeren igennem i 1 cm’s dybde. Vær dog opmærksom på, at salat spirer dårligt, når temperaturen når over 20 grader. 
  • Squash: Vokser villigt, men fylder meget, så du kan nøjes med et par planter, hvis pladsen er trang. Kan sås direkte fra sidst i maj i 3-5 cm’s dybde med omkring 100 cm’s afstand.
  • Tomater: Smager af sol og sommer. Vælg evt. en busktomat, der kan vokse på friland. Kan plantes ud sidst i maj, når der ikke er fare for nattefrost. Plant tomater med 120 cm’s afstand. Husk støtte. OBS! Tomater og kartofler tilhører samme familie og kan få og smitte hinanden med de samme sygdomme, fx kartoffelskimmel. Sørg derfor for god afstand mellem de to afgrøder, og dyrk dem ikke lige efter hinanden i det samme bed.
  • Ærter: Friske, grønne ærter smager som slik. Sås i april/maj i 3 cm’s dybde med 5-7 cm mellem hvert frø. Skal have støtte.

Læs også: 12 lækre terrasser!

 

Klar til at så

Det første, du skal gøre, når du skal i gang med at så og plante, er at fjerne jorddækket, så jorden hurtigere bliver varmet op. Jorden skal være 12 grader eller mere for de fleste afgrøder. Jo senere afgrøderne skal sås (ifølge frøposerne), jo varmere skal jorden være. Træk så riller med en rive. Hvor dybe rillerne skal være, afhænger af afgrøden. Forårsløg skal fx sås 1 cm nede i jorden, mens sølvbeder skal sås i 2-3 cm’s dybde. Dæk frøene til, når du har sået, og tryk jorden let fast med bagsiden af en rive. Når du skal plante de små planter ud, som du har købt eller forspiret, er det bedst at gøre på en vindstille gråvejrsdag, så de små planter ikke skal lide under blæsten og solens hårde stråler. Vand alle planterne godt og rigeligt, lige efter de er plantet.
 

Høst din køkkenhave

Allerede fra juni kan du høste de første afgrøder i din køkkenhave. Du kan også plante nyt midt på sommeren (også hvis du kom lidt senere i gang, end du først havde planlagt). Fx kan du så salat, radiser og gulerødder (igen) midt på sommeren, så du kan høste dem sidst på sommeren. Husk at supplere med jorddække, efterhånden som planterne bliver større. 5-10 cm vil gavne jorden og planterne. Når de forskellige planter ikke yder mere og skal fjernes, så klip dem af, og lad rødderne blive i jorden. De mange rødder vil blive nedbrudt og tilfører jorden værdifuld gødning og struktur. Skal du så en ny afgrøde, kan rækken rykkes lidt til siden, så rødderne fra den gamle række ikke gør såningen besværlig. Det er vigtigt at dække bedene med planter eller jorddække, når du lukker køkkenhaven ned. Bar jord betyder udvaskning af næringsstoffer og ødelæggelse af jordstrukturen, og det går ud over planternes trivsel året efter. Så gerne grøngødning inden midten af september, så den kan nå at blive så stor
inden vinteren, at jorden får den fulde effekt af dens gode egenskaber. Det vil sige, at overskydende næringsstoffer samles op i planterne i stedet for at blive udvasket i løbet af vinteren, og at rodnettet når at blive så stort, at det har en jordløsnende effekt. Den grønne plantemasse holder desuden jorden dækket, både mens den er grøn, og efter at den visner ned for vinteren. Det visne plantemateriale virker som jorddække gennem vinteren og omsættes til nye tilgængelige næringsstoffer året efter.
 
 
 

 

Læs mere om:
have planter