
Hjemmelavede breadsticks
En fransk favorit, der går godt som tapasret eller blot som hurtig og sprød hverdagssnack. Bon appétit!
Disse sprøde breadsticks er lette at lave, og så kan de ovenikøbet spises på tusind smagfulde måder. Servér dem med en god, hjemmelavede oliventapenade eller pesto.
Tip! Har du brødsticks tilovers, kan de opbevares i en kagedåse i en uge. Du kan også nøjes med at bage halvdelen af dejen og fryse resten ned til en anden gang.
Hjemmelavede breadsticks
(6 personer)
Læs også: Lad dig inspirere af Michelin
Det skal du bruge til breadsticks:
-
400 g koldt smør
-
600 g hvedemel
-
2 tsk. salt
- vand til at samle dejen med
Drys:
- 1 æg
- 100 g friskrevet parmesan
- 3-4 spsk blå birkes
Læs også: Gaufres - franske vafler
Sådan laver du breadsticks:
- Smuldr smørret i hvedemelet med fingrene til det har en savsmuldslignende konsistens. Tilsæt salt og lidt koldt vand til at samle dejen med.
- Ælt dejen godt igennem, og lad den hvile i køleskabet i 1 time (dejen kan holde sig op til 2-3 uger i køleskabet).
- Rul dejen ud på et bord med lidt hvedemel. Fold nu den ene halvdel over den anden halvdel, rul igen, og fold dejen endnu en gang.
- Rul dejen ud til en stor rektangulær flade, ca. 20 centimeter i bredden og 2-3 millimeter tyk.
- Pisk ægget sammen, og pensl dejen med ægget, drys med revet parmesan over hele fladen og derefter med blå birkes. Klap dejen let med hænderne, så parmesan og birkes bliver hængende.
- Skær i 1 cm brede strimler, tag hver dejstrimmel, og tvist den, og læg den på en bageplade beklædt med bagepapir. Giv den et lille tryk i hver ende, så den bliver liggende.
- Pensl med æg på de flader, hvor der ikke er blå birkes og parmesan. Bag 12-15 minutter ved 200°, eller til de er blevet gyldne.
FÅ INSPIRATION TIL FRANSKE SPECIALITETER OG GODE, SØDE SAGER MED MAD & BOLIG!
Er du sulten efter flere godter fra det franske køkken? I galleriet nedenfor har vi samlet 10 franske desserter:
Denne opskrift er en fransk klassiker. Der er snarere tale om en bagt chokolademousse end om en egentlig kage, for Gâteau Marcel bages uden mel og giver en uimodståelig blød oplevelse. Crème brûlée er fransk for brændt creme. Det er en dessert af fløde pisket med sukker, æggeblommer og vanilje. Denne masse bliver bagt i ovnen i vandbad ved lav temperatur og kølet ned til fast konsistens. Den bliver drysset med sukker og brændt til karamelliseret konsistens fx med en gasbrænder eller ved flambering. Denne lækre chokoladefondant må endelig ikke få for længe i ovnen, for når du sætter skeen i den skal det flyde ud med skøn chokolade. De franske tærter giver en let og syrlig afslutning på en god middag. Er man til rabarber, er dette en skøn opskrift - men du kan sagtens erstatte rababer med bær eller andet. Her har den klassiske franske dessert fået et lille twist. Clafoutis er en typisk fransk dessert, som kan laves på mange forskellige frugter og bær. Oprindeligt lavede man den med kirsebær, men her er altså en opskrift med nektariner. En dejlig fransk snack, som kan spises til kaffen eller serveres med is eller flødeskum til dessert. Sabayonne er en festlig dessert, der består af æg, sukker og boblende champagne. Denne opskrift giver fine små tærter, som kan nydes til kaffe eller som dessert. Optimalt bør man forberede mørdejen dagen i forvejen. Et frisk pift til den klassiske franske dessert er at servere den med skøn ananassalat.10 franske desserter
Gateau Marcel
Crème brulée
Chokoladefondant med olivenis
Små franske citrontærter
Crème brulée med rabarber
Clafoutis med nektariner
Gaufres - franske vafler
Sabayonne med champagne
Manderin-clafoutis
Crème brulée med ananassalat
Relaterede artikler