
Brød
Hurtige sesamsnacks med auberginedip
Sesamsnack med auberginedip er den perfekte appetizer, når det både skal smage godt og gå lidt stærkt.
Tirsdag, 16. august 2022 - 9:05 - af Morten Schou. Foto: Stine Christiansen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Klik her for at ændre dit samtykke
Klik her for at ændre dit samtykke
Nemme sesamknækbrød med auberginedip
4 personer
SESAMKNÆKBRØD:
- 2 dl æggehvider
- 1 dl ølandshvedemel
- 10 g sesamfrø
- Havsalt
AUBERGINEDIP:
- 2 auberginer
- 1 spsk. tahin (sesampasta)
- 1½ tsk. stødt koriander
- 1 tsk. stødt spidskommen
- 1 limefrugt (eller citron)
- Salt
TIL SERVERING:
- Olivenolie
- 1 håndfuld frisk koriander
SESAMKNÆKBRØD:
- Pisk æggehvider og mel til en flydende dej med en elpisker (dejen skal have konsistens som pandekagedej).
- Smør dejen tyndt ud på bagepapir, drys med sesam og salt, og bag knækbrødene gyldne og sprøde i ovnen ved 180˚. De skal have ca. 10-15 minutter, men bagetiden afhænger af tykkelsen.
AUBERGINEDIP:
- Prik auberginerne med en urtekniv, og bag dem møre i ovnen ved 180˚ i ca. 45 minutter (de kan også grilles, og så vil dippen få et mere intenst smagsudtryk).
- Køl auberginerne af, halvér dem, og skrab kødet ud med en ske.
- Blend kødet med en stavblender sammen med tahin, koriander og spidskommen.
- Smag til med limesaft (eller citronsaft) og salt.
SERVERING:
Anret auberginedip i en skål, dryp gavmildt med olivenolie, drys med frisk koriander, og servér straks med sesamknækbrød til.
TIp: Drys evt. også dippen med lidt ristede kerner og fintrevet citronskal inden servering.
Læs mere om: