
Overnight oats - sund morgenmad på sekunder
Kig med her, hvis du mangler nemme opskrifter på sund morgenmad i hverdagen og vil være med på den hotteste morgenmads-trend, overnight oats.
Overnight oats har taget internettet med storm, og det er der en god grund til. Det er nemlig sådan cirka den nemmeste måde at spise sund morgenmad hver morgen. Overnight oats er ultranemme at lave, sunde og helt utroligt lækre. Men inden vi begynder at lovprise konceptet, må vi hellere forklare, hvad det går ud på.
Mere sund morgenmad: Top dine overnight oats med sund ristet müsli
Derfor er overnight oats sund morgenmad
Overnight oats er sådan set bare havregrød, som laver sig selv, mens du sover - smart! Man blander grovvalsede havregryn med mælk og yoghurt, bær, frugt, frø, nødder, olier, proteinpulver med mere efter smag og behag. Blandingen kommes i en beholder med låg og stilles i køleskabet natten over. Næste morgen er grøden klar, og du kan både sove længe og spise sund morgenmad.
Grundopskrift på overnight oats
Som du kan læse, så er der rigtig mange variationsmuligheder, og allerede efter første forsøg vil du sikkert begynde at eksperimentere med din helt personlige blanding. Her får du den mest basale og nemmeste grundopskrift til en portion overnight oats:
- 50 g grovvalsede havregryn (Køb glutenfri, hvis du har glutenallergi. Find dem her!)
- 50 g mælk (Brug laktosefri, mandelmælk, kokosmælk eller andet, hvis du vil undgå laktose.)
- 1 spsk yoghurt (Kan erstattes med proteinpulver eller skyr)
- 1 spsk chiafrø (Kan undlades. Find dem her!)
- 1 beholder med tætsluttende låg (Find den her!)
Sådan laver du overnight oats
Bland alle grundingredienserne sammen i dit opbevaringsglas og top med tilbehør efter smag og behag. Grundblandingen kan sagtens holde sig 2 til 3 dage i køleskabet, men hvis du tilføjer frisk frugt, så skal du helst spise den næste dag. Du kan derfor vælge at lave en stor grundportion til flere dage og blot komme tilbehør på om morgenen.
Prøv også: Morgenmad - 10 sikre vindere
Tilbehør til overnight oats
Grundopskriften er fundamentet, men tilbehøret er det, der for alvor gør overnight oats til lækker og sund morgenmad. Du kan nemlig komme dine personlige smagsfavoritter i og gøre blandingen sundere eller mere syndig. Her er nogle forslag til lækre kombinationsmuligheder:
- Mandler, honning og bananstykker
- Blåbær og koldpresset kokosolie
- Granatæblesaft, vaniljeessens og hasselnøddeflager
- Kanelsukker og æblestykker
- Rosiner og moset banan
- Hindbær, honning og kokosflager
- Revet gulerod, citronsaft, honning og hasselnødder
- Kokosmælk, dadler og hindbær
- Syltetøj, bananer og mandelflager
- Kakaopulver, jordbær og koldpresset kokosolie
Prøv fx vores opskrift på overnight oats med æble, kokos, hindbær og hasselnødder

- 50 g grovvalsede havregryn
- 50 g mælk
- ½ dl æblemost
- 75 g yoghurt naturel
- 1 æble
- 25 g hasselnødder
- 40 g hindbær
- 25 g ristede kokosflager
- 1-2 spsk. flydende honning
Sådan laver du den:
- Rør havregryn, mælk, æblemost og yoghurt sammen i en beholder med tætsluttende låg. Skyl og riv æblet, og rør det i grøden. Sæt låg på beholderen, og stil grøden i køleskabet natten over.
- Rist hasselnødderne på en tør, varm pande, til de dufter og får lidt farve. Fjern så meget som muligt af den brune hinde ved at gnide nødderne mod hinanden i et viskestykke.
- Servering: Rør grøden godt igennem om morgenen, og top den med hindbær, ristede kokosflager og grofthakkede hasselnødder. Dryp med lidt flydende honning, og servér straks.
Se flere bud på sund morgenmad her...
Morgenmad: 10 sikre vindere


Nøddebrød uden mel
Et lækkert brød er altid en vinder. Prøv og bag dit eget nøddebrød - helt uden mel. Få opskriften her!


Blødkogt æg med asparges og bacon
Måske den ældste morgenmadsklassiker: Æg med bacon, tilsat asparges og et par skiver ristet brød. Få den sikre opskrift her!


Den bedste omelet
Den bedste omelet kræver de bedste ingrediener. Prøv denne opskrift med kartofler, krydderurter og salturt. Få opskriften her!


Koldskål fra morgenstunden
Koldskål til morgenmad - hvorfor ikke? Og har du mod på at lave din egen koldskål fra bunden, får du her en opskrift på koldskål uden brug af æg. Få opskriften her!


Hjemmelavet lemoncurd
Intet er som en frisk lemoncurd, og den kan sagtens nydes oven på en skive brød. Få en lækker opskrift på lemoncurd her!


Friskpresset morgenjuice
Overrask din familie med energifyldt morgenjuice. Få flere opskrifter her!


Iskaffe i varmen
Få den bedste start på dagen med denne lækre iskaffe. Få to forskellige opskrifter her!


Yoghurt med frugt og ahornsirup
En absolut favorit for de morgenfriske. Få en lækker opskrift her!


Morgenmad, der mætter
Den populære grød er uden tvivl den bedste bund, du kan lægge for din travle dag. Få 6 sunde opskrifter her!


Muffins med citron og birkes
Muffins til morgenmad er den rene selvforkælelse. Prøv disse vidunderlige muffins med citron og birkes!
Relaterede artikler