
Brød
Svampede chokolade-scones
Lav svampede chokolade-scones til hyggelige weekendmorgener, og nyd dem sammen med en kop nybrygget kaffe.
Mandag, 14. november 2016 - 13:22 - af Louisa Lorang / Foto: Anders Schønnemann
De her syndige chokolade-scones er den perfekte start på en langsom weekendmorgen eller en fridag, som skal nydes i fulde drag. De er svampede og passer fantastisk godt sammen med en god kop kaffe.
Prøv også: Klassiske scones med kanel
Svampede chokolade-scones
(10-12 stk.)
Det skal du bruge til chokolade-scones:
- 125 g hvedemel
- 100 g groft hvedemel
- 50 g sukker
- 1 tsk. bagepulver
- ½ tsk. salt
- 75 g koldt smør
- 1 æg, pisket
- 3 spsk. mælk
- 75 g mørk chokolade, hakket
- mel til udrulning
- 1 æg til pensling
- 3 spsk. koldt vand
Sådan laver du chokolade-scones:
- Rør mel, sukker, bagepulver og salt sammen.
- Skær smørret i terninger, og kom det i melet. Bland det med fingrene, til det ligner ”krummer”.
- Tilsæt æg, og bland forsigtigt mælk i. Dejen skal akkurat samles, men ælt ikke for meget (det kan kræve lidt mere mel eller lidt mere mælk).
- Kom chokolade i til sidst, og sæt dejen koldt i mindst 30 minutter.
- Rul dejen ud til 2 cm’s tykkelse.
- Stik cirkler ud på 5-7 cm. Pisk æg og vand sammen, og pensl sconesene.
- Bag dem i en forvarmet ovn ved 200° i 12-17 minutter, eller til de er gennembagte og gyldne.
- Lad dem køle lidt af på pladen. Servér dem gerne lune.
Få flere gode opskrifter på brød her
10 opskrifter på brød




















Læs mere om: