
6 desserter med yoghurt
Yoghurt egner sig til meget mere end blot at blive spist med mysli på om morgenen. Brug den fx som syrlig smagsgiver i dine desserter. Vi har samlet 6 hvide desserter med yoghurten i fokus lige her!
Vi kan takke nomaderne for, at vi i Danmark kender til yoghurten, efter de bragte den med sig på deres lange vandringer. Yoghurten dukkede allerede op i Vesten omkring år 1542, hvor den især blev anvendt som medicinsk middel.
FÅ MERE INSPIRATION TIL DESSERTEN MED MAD & BOLIG!
Man har gennem tiderne været opmærksom på yoghurtens helbredende egenskaber og har blandt andet brugt den mod lidelser såsom maveonde. Men det var nok nærmere yoghurtens gode, syrlige smag fremfor dens medicinske egenskaber, der gjorde, at den blev populær blandt danskerne.
Inspiration: Opskrifter med hvid chokolade
Yoghurten er i mange år blevet brugt som morgenmadsprodukt og er især en populær spise på caféer, hvor den bliver serveret med mysli på toppen. Men med sin fine syrlighed har yoghurten også fået tilsneget sig en plads i det søde køkken, hvor den formår at give de ellers så søde desserter et dejligt strejf af friskhed.
Prøv også: Panna cotta med acai
Vi har brugt den syrlige yoghurt i 6 hvide desserter. Find opskrifterne i galleriet nedenfor:
6 desserter med yoghurt


Panna cotta med passionsfrugt
Panna cotta er en klassisk italiensk dessert lavet på fløde. Vi har matchet fløden med frisk yoghurt, som giver en frisk, men cremet konsistens til desserten, og givet den et låg af passionsfrugtsirup. Find opskriften her!


Mandelkage med mandariner og yoghurtcreme
Denne mandelkage med mandariner og yoghurtcreme er en lækker og frisk kage, som har en god og saftig konsistens, blandt andet fordi den er bagt uden mel. Find opskriften her!


Kirsebærtærter med yoghurt og mascarpone
Noget sprødt, noget cremet og noget sødt på toppen. Denne opskrift på små kirsebærtærter med yoghurt og mascarpone er en lille og lækker dessert med inspiration hentet fra Italien. Takket være tærternes delikate størrelse gør de sig især godt som let dessert efter en ellers tung middag. Find opskriften her!


Sandwichkager med yoghurtcreme
Denne sandwichkage har yoghurt som hovedingrediens, hvilket giver et let syrligt modspil til den sprøde kagebund. Servér kagen som dessert eller til en god kop eftermiddagste. Find opskriften her!


Yoghurtsorbet med citron
Denne yoghurtsorbet med citron er en frisk og enkel dessert, som især rammer plet efter en krydret middag. Find opskriften her!


Fløjlsyoghurt med appelsinsirup
Denne fløjsyoghurt kan serveres til dessert eller som luksusmorgenmad. Find opskriften her!


Relaterede artikler
Kilde: Arla.dk