
Desserter og kager
Æbleskiver med karamel
Lav dine æbleskiver med et lækkert tvist af karamel, og nyd den moderne version af de gode gamle æbleskiver.
Torsdag d. 6. oktober 2016 - af Mai Knauer / Foto: Line Thit Klein
Æbleskiver er et must i juletiden, og de bliver spist i lange baner. Nogle gange kan det dog godt blive for ensformigt og kedeligt, især hvis du har spist dem flere dage i træk. En god ide er derfor at tilføje et lækkert tvist til dine æbleskiver i form af karamel. Det løfter smagsniveauet, og giver alle lyst til endnu en omgang æbleskive-hygge.
Læs også: Æbleskiver med løg og bacon
Opskrift på æbleskiver med karamel
25 styk
Ingredienser
Æbleskiver:
- 2½ dl sødmælk
- 15 g gær
- 3 æggeblommer
- 1 spsk. sukker
- 200 g mel
- 65 g smør
- ½ tsk. kardemomme
- 1 usprøjtet citron
- 3 æggehvider
- 5 pigeon-æbler
- smør til bagning
Karamel:
- 200 g sukker
- 50 g smør
- 1½ dl fløde
- 1knivspids salt
Sådan laver du æbleskiver
- Æbleskiver: Lun mælken i en gryde, til den er håndvarm, og opløs gæren i mælken. Pisk æggeblommerne sammen med sukkeret til en luftig æggesnaps. Pisk mælk og mel i æggeblandingen. Smelt smørret ved lavt blus, og rør det i blandingen sammen med kardemomme og citronskal. Pisk æggehviderne stive, og vend dem forsigtigt i blandingen. Sæt dejen til hævning et lunt sted overdækket med et viskestykke, til den er hævet op, det tager ca. en halv time. Varm æbleskivepanden op, fordel lidt smør i alle hullerne, lad det bruse af, og hæld en skefuld dej i hvert hul. Hullet skal være helt fyldt, men må ikke flyde over. Skyl og skær æblerne ud i små tern befriet fra kernehuset, men behold skallen. Når dejen bobler, lægges et lille stykke æble i hvert hul i midten af æbleskiven, lige inden den vendes med en gaffel.
- Karamel: Hæld alle ingredienserne i en tykbundet gryde, og varm den forsigtigt op. Lad gryden simre ved svag varme, til karamelsaucen er glat. Hæld den i lufttætte glas, og opbevár den på køl, den kan varmes op, hvis du ønsker den tyndere. Hæld striber af karamel over æbleskiverne, når du serverer dem.
Se også: Klassiske æbleskiver med kærnemælk og kardemomme
Her er de andre julegodter, du skal HUSKE at smage:
- Julemad: De bedste havregrynskugler
- Julemad: Flæskesteg med sprøde svær
- Julemad: Perfekt risengrød UDEN at røre
- Julemad: Sådan laver du de perfekte brune kartofler
- Julemad: Marcipankonfekt med hjemmelavet saltkaramel
- Julemad: Cremet risalamande med hjemmelavet kirsebærsauce
- Julemad: Hjemmelavet marcipan
- Julemad: De klassiske pebermyntepastiller
- Julemad: Vores populære opskrift på rødkål fra bunden
Læs mere om: