Forfør dine gæster med en lækker sommerdessert
Desserter og kager

Friske danske jordbær med sorbet, lakrids og karse

Denne dessert får mundvandet til at løbe. Forkæl dine gæster med en rigtig sommerdessert

Dessert til 4 personer

Jordbærsorbet
½ l vand
50 gr glukose
175 g sukker
1,5 blade gelatine
700 g friske jordbær

Lakridscreme
½ l fløde
400 g hvid chokolade
10 g rålakrids

Karsesukker
70 g sukker
3 bk karse

Til anretning
20 stk friske jordbær
2 bk karse

Jordbærsorbet

Kog vand, glukose og sukker sammen, og smelthusblassen heri. Blend nu sukkerlagen med de friske jordbær, sigt massen og kør den på en is-maskine.

Lakridscreme

Lun fløden op, hvorefter lakridsen førstsmeltes i og derefter chokoladen. Stil massen på køl. Dagen efter piskes den fast, så den kan puttes i en sprøjtepose.

Karsesukker

Blend sukkeret med karsen, og stil det et tørtsted under låg.

Anretning

Anret fem friske jordbær i en cirkel medmellemrum. Sprøjt lakridscremen ud i hullerne mellem jordbærrene, så der dannes en fuldendt cirkel, drys karsesukkeret gavmildt henover, og læg en flot kugle jordbærsorbet i midten. Drys frisk karse hen over hele retten, så sorbeten bliver indrammet i en "rede".