
Gaufres – franske vafler
Server lune franske vafler med friske bær
Inviter gode venner over til en skøn fransk middag, som selvfølgelig afsluttes af en sød fransk dessert.
Gaufres er delikate franske vafler, som serveres lune med friske bær eller lækker hjemmelavet kompot. Du kan bage dine vafler i vaffeljern, ligesom traditionelle vafler, eller på en varm pande ligesom amerikanske pandekager.
Gaufres - franske vafler
(4 personer)
Det skal du bruge
6 dl piskefløde
120 g smør
8 æggeblommer
400 g mel
stødt anis, kanel el. nelliker
1 citron
salt
12 æggehvider
150 g sukker
Se også: Opskrift på vafler fra Michelin-reastaurant
Sådan gør du
Varm fløden op og smelt smørret heri. Tag blandingen af varmen og køl den let af.
Rør æggeblommerne i blan-dingen, sigt melet i og vend det godt sammen.
Vaflerne krydres, som man har lyst, med enten kanel, anis eller nelliker. Riv skallen af citronen og pres saften. Tilsæt citronsaft og skal efter smag.
PERNILLE RASMUSSEN
|
Pisk æggehviderne hvide og luftige med sukkeret og vend det forsigtigt i blandingen.
Lad dejen trække, før den hældes på et vaffeljern og bages til de lækreste vafler.
Den kan også bages som vist på billedet i en pande til amerikanske pandekager.
Server de nybagte vafler lune med friske bær, f.eks. blåbær, og evt. stænk af en hurtigkogt lage af sukker, vand, citrusskal og krydderier efter smag.
Server vafler som dessert efter en god middag eller server dine vafler til eftermiddagskaffen.
Se galleriet med 10 franske kager her
Kongenshus Kro og Hotel
|