
Desserter og kager
Gele med rosé cava
Serveret i glas med nektarin, hindbær og blåbær. Få den lækre opskrift her!
Mandag d. 20. april 2020 (Først udgivet: d. 13. juli 2010) - af Marie Melchior / Foto: Betina Hastoft
Lav et lækkert glas gele med rosé cava til dine gæster. Drikken er fyldt med nektarin, hindbær og blåbær. Få opskriften herunder!
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Klik her for at ændre dit samtykke
GELE MED ROSÉ CAVA
Antal: 6 personer
Det skal du bruge for at lave gele med rosé cava:
- 8 dl rosé cava
- 9 blade husblas
- 6 tsk crème de pèche-likør
- 3 nektariner
- 100 g blåbær
- 100 g hindbær
Sådan laver du gele med rosé cava:
- Læg husblassen i blød i koldt vand i 5-8 min. til den er blød.
- Opvarm cavaen i en gryde til den bliver varm, men den må ikke koge.
- Opløs husblassen i den varme vin under omrøring.
- Afkøl vinen.
- Skyl nektarinerne og skær dem i terninger.
- Fordel halvdelen af nektariner og bær i seks glas.
- Tilsæt 1 tsk ferskenlikør i hvert glas.
- Hæld den afkølede cava over frugten til det lige dækker. Sæt glassene på køl.
- Når geleen har sat sig, så fordel resten af frugten i glassene og hæld den resterende cava over.
- Sæt glassene på køl og lad geleen stivne i yderligere 1-2 timer før servering.
- Server desserten med små mandelkager som tilbehør.
FLERE OPSKRIFTER?
Vi giver dig her 20 opskrifter med forslag til lækker picnic mad. Få alle opskrifterne her!
Læs mere om: