Desserter og kager

Gwyneth Paltrows ultimative (og sunde) brownie­opskrift

Skuespillerinden Gwyneth Paltrow har bragt sin krop i balance med sund, økologisk og uforarbejdet mad og dyrker sit nye, sunde liv på goop.com, hvor hun blogger om mad, mode og sundhed. Derudover har hun skrevet kogebogen ‘Alt det bedste – Spis sundt og få det fantastisk’. Vi har forelsket os i hendes sunde opskrifter på brownies og chokoladekade

Gwyneth sværger til denne kageagtige brownieopskrift, der oprindeligt er fra hendes kogebog ’My Father’s Daughter’. Her er den gennemtestede dej peppet op på nye måder. Se variationerne nedenfor.
Giver 12-18 brownies alt efter, hvor store stykker du skærer
DU SKAL BRUGE
  • 5 dl hvidt speltmel, hvis du godt kan tåle lidt gluten, eller almindeligt glutenfrit mel
  • 2½ dl kakaopulver af god kvalitet
  • 1½ spsk. bagepulver
  • 1 knivspids fint havsalt
  • 1 1/4 dl vegenaise eller vegetabilsk olie
  • 2½ dl ahornsirup af god kvalitet
  • 1 1/4 dl brun rissirup
  • 1 1/4 dl stærk kaffe
  • 1 1/4 dl sojamælk eller rismælk
  • 1 spsk. ren vaniljeekstrakt
Tænd ovnen på 175 grader. Kom bagepapir i en bageform og smør bagepapiret med et tyndt lag neutral olie (vi bruger en bageform på 23 x 28 cm, der er 5 cm høj). Sigt mel, kakaopulver, bagepulver og salt sammen i en stor røreskål. Pisk i en anden skål vegenaise eller olie, sirup, kaffe, sojamælk og vanilje sammen. Pisk de våde ingredienser i de tørre og vær forsigtig med at komme til at piske for meget (for hvis du gør, så ender det med en sej brownie!). Hæld dejen i den forberedte bageform. Bag i ovnen i 30 minutter (mindre hvis din form er lav, mere hvis den er dyb), eller indtil en tandstik kan trækkes ud med lidt chokolade på. Lad brownierne afkøle, før du skærer dem i firkanter. Server med det samme eller opbevar i en lufttæt beholder.
 
Bogen Alt det bedste - spist sundt og få det fantastisk kan købes online HER