Desserter og kager

Hjemmelavet friskost med blomster

Friskost smager dejligt, og det er ganske nemt at lave det selv. Få vores guide til en sommerlig og velsmagende friskost her!

Servér denne lækre, hjemmelavede friskost i selskab medknækbrød eller ristet rugbrød til frokosten eller som en snack. Du kan også bruge andre former for drys og røre friskosten i dressinger og dip.

Prøv også: Hjemmelavede bounty-ispinde

Hjemmelavet friskost med blomster

Det skal du bruge til friskost:

  • 5-6 dl friskost
  • 1 l sødmælk
  • 1 dl kærnemælk
  • 2 dråber osteløbe (kan købes på nettet)
  • 2 cl koldt vand
  • 2 håndfulde blomster fra krydderurter og spiselige blomster, fx timian, lavendel, rosmarin, geranium, morgenfruer
  • lidt sort lavasalt (eller almindeligt havsalt)

FÅ FLERE LÆKRE OPSKRIFTER MED MAD & BOLIG!

Sådan laver du friskost: 

  1. Friskost: Varm mælken op til ca. 80°, og køl den derefter ned til stuetemperatur. Hæld kærnemælken i mælken, og rør rundt.
  2. Dryp osteløben i vandet, rør rundt, og tilsæt væsken i mælkemassen. Lad massen hvile i 24 timer overdækket på køl.
  3. Tag den koagulerede mælk ud, og skær den i terninger på ca. 2 x 2 cm med en skarp kniv. Osteterningerne hælder du over i et dørslag foret med et osteklæde eller fintvævet stof.
  4. Her skal massen dræne i 5-7 timer, så 6-7 dl af vallen bliver fjernet. Friskosten kan nu holde sig 3-4 dage i køleskabet i en bøtte eller et glas, og vallen kan du gemme og bruge til at bage brød med.
  5. Anretning: Tag 4 dl af friskosten fra til anretningen, og rør lidt i den, så den bliver blød og får en cremet konsistens.
  6. Anret osten på et fad eller på 4 tallerkener, og drys med blomster og salt. Servér med det samme med godt brød, knækbrød eller ristet rugbrød til.

Læs også: Den lækreste aioli-opskrift

Læs mere om: