
Desserter og kager
Hvid chokolademousse med macadamia-krokant
Chokolademousse er en ægte dessertklassiker og oven i købet nem at lave. Her får du opskrift på hvid chokolademousse med kokrant af macadamianødder!
Onsdag, 19. juni 2019 - 12:40 - af Julie Polar De Greeve
I begyndelsen af 1900’erne fik en fransk kunstner idéen at tilføje chokolade til den luftige mousse, som først blev brugt til krydrede retter som fx fisk.
Han døbte dengang desserten 'mayonnaise de chocolat’. I 1977 blev den hvide variant opfundet, da en kok fra New York byttede den mørke chokolade ud.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Klik her for at ændre dit samtykke
Opskrift på hvid chokolademousse med macadamia-krokant
Antal: 4 personer
Det skal du bruge for at lave hvid chokolademousse med macadamia-krokant
Hvid chokolademousse:
- 200 g hvid chokolade
- 3 æg
- 4 spsk. flormelis
- 30 g smør
- 1½ dl piskefløde
Macadamia-krokant:
- ½ dl usaltede macadamianødder
- 1 spsk. rørsukker
- 1 spsk. smør
LÆS OGSÅ: Pavlova med hvid chokolade og granatæble
Sådan laver du hvid chokolademousse med macadamia-krokant
Hvid chokolademousse:
- Bræk chokoladen i stykker, og smelt dem over vandbad og lad det afkøle.
- Skil æggehvider fra æggeblommer, og sæt æggehviderne koldt.
- Pisk æggeblommer, 2 tsk. flormelis og smørret, til blandingen er cremet og lys.
- Vend forsigtigt chokoladen i æggeblandingen.
- Pisk æggehviderne stive med den resterende flormelis.
- Vend dem forsigtigt i chokoladeblandingen.
- Pisk fløden stiv, og vend den forsigtigt i blandingen.
- Sæt på køl i 2 timer.
Macadamia-krokant:
- Rist macadamianødderne let på en varm pande.
- Hæld sukker og smør på.
- Rør rundt, og karamellisér nødderne
TIP! Du kan skifte macadamianødderne
ud med hasselnødder, pistacienødder
eller pekannødder.
LÆS OGSÅ: Chokolademousse med appelsin
Læs mere om: