Desserter og kager

Isbombe med granatæblesorbet

Isdessert er en topscorer - overrask dine gæster og server en isbombe med fyld af granatæblesorbet. Opskriften er kreeret af chokoladebloggeren Chocolat.dk

Du kan lave en isdessert i form af en isbombe på ingen tid. Bag den hvide chokoladeskal gemmer sig en fræk pink granatæblesorbet.

Sorbet af granatæble - det skal du bruge

250 g granatæblekerner
100 g sukker
100 g vand
lidt citronsaft
Hvid chokolade

Sorbet af granatæble -sådan laver du den

Blend granatæblekernerne, og si massen. Hæld granatæblepuré, vand, sukker, citronsaft i en gryde, og bring det i kog. Lad massen køle af, og frys den på en ismaskine. Smelt den hvide chokolade over vandbad. Pensl et tyndt lag hvid chokolade i halvkugle silikoneforme.

Fyld den næsten færdigfrosne granatæblesorbet i formen. Sæt formen tilbage i fryseren indtil servering.

Nyd de små isbomber med dine nærmeste!

Læs også: 7 grunde til at spise granatæble
 

 

 

Læs mere om: